Center for Biodiversitet: pressemeddelser

Regeringen opfører sig temmelig hyklerisk, når minister Lars Løkke Rasmussen støtter Folkekirkens Nødhjælps kampagne for at give fattige i Malawi en ged. For mens regeringen gerne ser at en familie i Malawi har en ged i baghaven; så bliver netop den samme kultur forfulgt med bureaukrati og bøder her i Danmark. Trods forpligtigelser i forhold til Riokonventionen mht. bevarelse af biodiversitet og småavlerkultur.
Historien på bagsiden af Ekstrabladet onsdag d. 27/11 om anmeldelsen af Lars Løkke med ged på MorgenTV, har en tragisk baggrund - en hel folkekultur er ved at forsvinde i Danmark på grund af overdrevne regler omkring mindre dyrehold til eget forbrug mm.
Anmeldelser af folk, der har en ged uden øremærker, sker som regel af lokale svinebaroner, der ikke kan acceptere at landbruget ikke har patent på husdyrhold eller er irriteret over at se glade fritgående dyr hos hobbyavlere.
Normalt tager vi afstand fra den slags anmeldelser, fordi den århundrede gamle danske småavlerkultur idag kun kan overleve som civil ulydighed; men når en minister fra den regering, der blankt nægter at se problemerne for danske småavlere optræder på TV sammen med en ged uden øremærker og registreringsbevis, så er politianmeldelse på sin plads.

Ole Glahn (R) har tidligere spurgt regeringen om lempelse af bureaukratiet for småavlere, der ikke er leverandører til fødevareindustrien; men blot har dyr for rekreative formål og bevaring af gamle racer. Men har kun fået afvisende svar fra regeringen Fogh, se f.eks. spm 278 under Fødevareudvalget. LINK: http://www.ft.dk/Samling/20042/almdel/FLF/spm/278/index.htm

Center for Biodiversitet har sammen med 30 andre græsrodsforeninger udgivet kampagnefolderen "Dyr er ikke bare profit" for at få politisk adskillelse mellem kulturdyr og landbrugsindustri.
Vi kan varmt anbefale folk at støtte "Giv en ged i Malawi"; og opfordrer til også at støtte bevarelsen af vores egen levende kulturarv her i Danmark. Støt småavlerkulturen i Danmark

Fugleinfluenza høring med underligt fokus

Formålet, med den minihøring om fugleinfluenza, der afholdes idag 15/3 på Christiansborg, er ihvertfald at finde på måder, der kan lokke forbrugerne til stadig, at købe fjerkræprodukter fra denne industri, hvor dyrevelfærden er ringere end nogen anden sektor i industrilandbruget. Denne alliance mellem politikere, der normalt taler meget om dyrevelfærd og den branche, der uden konkurrence har det mest anløbne forhold til dyrevelfærd, er dybt paradoksalt

Kikkerten for det blinde øje
Den danske indsats for at forebygge fugleinfluenza har hidtil sigtet mod at indespærre hobbyhøns og dermed skade dyrevelfærden. Denne indsats går Dansk Fjerkræråds ærinde, som gennem mange år har været, at komme privates hold af høns til selvforsyning og som familiedyr til livs gennem bureaukratisering og mistænkeliggøre hobbyavlere i medierne.

En veldokumenteret rapport om fugleinfluenzaens verdenserobring fra organisationen GRAIN viser, at fugleinfluenzaen opstår og spredes fra industrielle fjerkræfarme. Den tætte sammenstuvning af genetisk ensartede industrihybrider udgør et miljø hvor mutation til den højpatogene H5N1 type fremmes og medfører eksposive udbrud, når tusindvis af dyr udskiller enorme mængder af virus. Herfra spredes H5N1 ofte til vilde fugle og mindre hønsehold, hvor den også forårsager en vis dødelighed; men erfaringerne tyder på, at når de genetisk variable populationer af gammeldags fjerkræracer og vilde fugle ikke længere udsættes for smittekilden. Så dør viruset ud eller reduceres til lavpatogene typer.
I små hobbyhold betyder den lave tæthed og den genetiske variation, at virusbelastningen forbliver på et lavt niveau og at fugleinfluenzaen ikke muterer til højpatogen former. Indespærringen under trange forhold vil øge ikke mindske risikoen for sygdomme inklusive fugleinfluenza.

Fjerkræindustrien udgør dermed en trussel mod de vilde arter, bevarelse af kulturhistoriske fjerkræracer, hold af fjerkræ under naturlige forhold med optimal dyrevelfærd og den øger risikoen for spredning af H5N1 virus i Danmark.
Hvis Folketingets høring havde haft ønsket om at forhindre fugleinfluenza øverst på dagsordenen, havde fokus været på hvordan man i første omgang kan sikre omgivelserne mod smitte fra industrisektoren og på længere sigt bedst muligt udnytte EUs ophugningsordninger for fjerkræindustrien. Intet tyder imidlertid på at Christiansborg tager dette ansvar på sig.

Dermed ligger nøglen til at stoppe fugleinfluenza hos forbrugerne, som kan bremse udbredelsen ved at fravælge alle produkter fra de 700 storfarme organiseret i Danske Fjerkræråd. Derved gør de dyrevelfærden, deres egen sundhed og bevarelsen af både tamme og vilde fuglearter en tjeneste.

Lige modsat hvad Folketingets minihøring gerne ville fortælle befolkningen er det langt sikrere at spise en vild fugl eller en høne fra baghaven, som man selv kan konstatere ser frisk og rask ud end en industrikylling fra køledisken.

Det Danske Fjerkræråd besejrer fornuften!

Meldinger fra både eksperter og politikere har også støttet en besindig håndtering af sagen baseret på faglige overvejelser og hensyn til de skønsmæssigt 100.000 familier, der holder høns som en hyggelig fritidsaktivitet hvor livskvaliteten for både høns og ejere er i højsædet. De seneste dage:

- Jeg tror, der skal være en grænse, for jeg har svært ved at se en faglig begrundelse for, at de helt små hønsehold skal holdes inde. Det er ikke hos folk med tre dværghøns i
baghaven, at de vilde gæs lander for at æde deres foder. Veterinærdirektør Preben Villeberg, 20. februar 2006

Fjerkrærådets løgnekampagne
Fjerkræindustrien har imidlertid sat turbo på en flereårig kampagne mod hobbyavlere, som beskyldes for at smitte erhvervsfjerkræene med alskens sygdomme. I denne kampagne har end ikke Fjerkrærådets formand Peter Rønholdt holdt sig for god til at fremføre direkte løgne om at smitte med Newcastle disease i 2002, blev spredt af hobbyavlere. (bla. Jyske Vestkysten 16. feb 2006), og lokalt har f.eks. økologisk hønseavler Bent Jensen fra Guldborg på TV-Øst kørt en lille privat hetz mod naboer med hobbyhøns, med udtalelser som "det kan ikke betyde så meget for en hobbyavler at han får aflivet 4 høns" LINK: http://www.biodiverse.dk/aktuel/pr.htm

Desværre har Fjerkrærådets kampagne haft en vis succes så hobbyavlere nu må spærre deres dyr inde i trange overdækkede hønsegårde. En del vil ikke kunne leve op til reglerne, fordi deres hønsehold er baseret på at dværghønsene kan gå frit omkring i haven og nyde et naturligt hønseliv alt imens de fjerner snegle og skadedyr i køkkenhaven.
Andre vil opleve, at se de dyr de holder af tvunget til at leve under så trange forhold at hele ideen med æg fra glade høns i egen have forsvinder. Mange avler historiske racer, som allerede er sjældne og truede racer og indavlen i disse racer vil øges når avlerene må reducere antallet af hensyn til dyrevelfærden. Nogle vil endda helt opgive avlen og slagte dyrene fremfor at se dem lide.

Boycot danske fjerkræprodukter
Der er et stort misforhold mellem smitterisikoen og de konsekvenser indespærring har for dyrevelfærd, tab af livskvalitet hos familierne og tabet af genetisk variation i de i forvejen fåtallige racer. Vi finder det meget tragisk at en lille branche med en anløben dyrevelfærd, på denne måde ødelægger kulturelle og sociale værdier for mange mennesker, for at dække over branchens egen problemer med diverse sygdomme.
Derfor opfordrer vi forbrugerne til at vise solidaritet med de 100.000 danske familiers kamp mod Goliath for retten til glade og smukke høns i haven ved ikke at købe danske fjerkræprodukter og erstatte Lørdagskyllingen med kød fra dyr, der lever under bedre forhold.

Fornuftig balance i kampen mod fugleinfluenza

Fødevarestyrelsens nye bekendtgørelser om overvågning af fugleinfluenza har fundet en balance mellem hensynene til smitte spredning på den ene side og bevarelsen af biodiversitet i historiske racer og den folkelige fritidskultur omkring avl af fjerkræ på den anden side, som er både rimelig og realistisk. Den oppiskede stemning i medierne taget i betragtning.

Hobbyavlere med 100 eller færre dyr fritages for de forskellige overvågningstiltag og den tvungne indespærring, og blodprøvning i forbindelse med salg. Denne bagatelgrænse er vigtig for bevaringen af almindelige menneskers små rekreative hønsehold, og retten til at have et traditionel hønsehold med fritgående høns som økologiske skadedyrsbekæmpere i haven.
Den sikrer at de fleste avlere af racefjerkræ ikke tvinges til at stuve deres smukke avlsdyr sammen i trange hønsegårde med de dyrevelfærdsmæsssige problemer det giver, med naturlige fjerkræracer, der er tilpasset et frit liv.

Grænsen på 100 er fornuftig i forhold til smitterisikoen, idet trækkende svømmefugle normalt ikke lander i haver eller tæt på beboelse hvor de mindre fjerkræhold holder til. Vi opfordrer derfor også alle til at følge de fornuftige råd fra Fødevarestyrelsen om management i hobbybesætninger - såsom at undgå pytter med regnvand og undgå at tiltrække vilde fugle med foderrester.

Hensyn til kulturbevaring
Bekendtgørelserne kan muligvis ses som de første eksempler på at Riokonventionens forpligtigelse til at indarbejde hensynet til bevarelse af den biologiske mangfoldighed i landets lovgivning vedrørende husdyrhold. Forhåbentlig kan vi snart opnå en regelsanering efter de samme principper af de regler som gennem flere år har betydet en stor tilbagegang for bevarelsen af historiske racer og hobbyfjerkræ, som er en levende kulturarv med rige traditioner i Danmark. Disse regler om vaccination, markeder og registrering af salg sigter mod langt mere harmløse sygdommer og kunne med fordel bringes i overestemmelse med Riokonventionen med de nye bekendtgørelsers model for bagatelgrænser. Dette vil skabe et realistisk forhold mellem de forebyggende forholdregler og den reele risiko, som er minimal i de små sunde og naturlige hobbyflokke.

Uerstattelige fjerkræ i fare
Det vækker dog stadig bekymring at en egentlig adskillelse af hobby og erhverv lader vente på sig. Ole Glahn Folketingets Fødevareudvalg har for nylig rykket minister Lars Barfod for en status på dette i 2 spørgsmål. LINK:
spørgsmål 186: http://www.ft.dk/Samling/20051/almdel/FLF/spm/186/index.htm
spørgsmål 187 http://www.ft.dk/Samling/20051/almdel/FLF/spm/187/index.htm
Men indtil dette er afklaret risikerer hobbyavlere i op til 10 km zonerne omkring et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræfarm at få aflivet deres kæledyr eller historiske racedyr også SELVOM de ikke er smittede. Dette er helt uacceptabbelt og vi råder derfor folk til at overveje en ekstra gang hvad de risikerer at sætte igang ved at indsende selvdøde fugle til undersøgelse. Følg derfor vores råd om sundhed og hobbyfjerkræ LINK: Råd om hobbyhøns

De store farme er det virkelige problem
Store industrielle fjerkræfarme er roden til problemerne med fugleinfluenza, de tætsammenstuvede immumsvækkede dyr udgør en tikkende bombe, fordi enhver virussygdom vil udvikle sig eksplosivt under sådanne forhold.
Problemerne med at kontrollere mangfoldige sygdomme, som smitter mennesker langt mere end fugleinfluenza - såsom salmonella - er velkendte. Den international dyrebeskyttelsesforening WSPA har i 2005 udgivet en omfattende rapport som bla. har allerede blev forelagt WHO i 2004. Denne beskriver de globale trusler fra intensiv dyreindustri.

Rapporten 'Industrial AnimalAgriculture - the next global health crisis?' kan downloades her: http://www.wspa.org.uk/data/050106_073630_Industrial_Animal_Agriculture.pdf

Usympatisk og løgnagtig hetz mod private
Det er derfor patetisk når industrifjerkræavlere forsøger at puste til mediehysteriet med krav om at privates små hobbybesætninger skal spærres inde, fordi man frygter smitte herfra.
Der er absolut ingen kontakt fra hobbyfjerkræ til de store farme. Situationen er naturligvis træls for industrifarmerne; men de bør rette skytset mod deres egen branceorganisation det såkaldte Fjerkræråd, som har et stort ansvar for reglernes udformning og fravalget af vaccine til deres sårbare industridyr.
Under tidligere sygdomsudbrud i fjerkræsektoren har Fjerkrærådet hver gang kørt den samme løgnekampagne frem i medierne, for at fjerne opmærksomheden på denne dyrefjendske industris egne problemer. Senest under det store udbrud af Newcastle Disease beskyldte industrifjerkræets folk næsten dagligt hobbyavlere for at være de skyldige i medierne.
Sandheden viste sig at være, at alle 135 udbrud var i industrihøns solgt fra en stor industrifarm til private efter at de var smittede med Newcastle Disease. Rapporten om forløbet findes på: http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2003900/Rapport.htm

Faktisk er sygdommen aldrig opstået i hjemmeavlede hobbyfjerkræ i Danmark.
Det er sølle, at en stor erhvervsorganisation ikke har andet at byde på end at gøre almindelige mennesker, der har et mere humant forhold til dyr, til syndebukke!

Vaccine mod Fugleinfluenza

Foreninger fra hele EU foreslår løsning på Fugleinfluenzaproblemet.

Foreninger der repræsenterer hobbyavlere i 28 lande foreslår en løsning på problemerne med fugleinfluenza, som både kan løse de samfundsøkonomiske og sundhedsmæsssige problemer med fugleinfluenza og samtidig gør det muligt at fritstille almindelige mennesker rekreative dyrehold fra de mange restriktioner kontrollen med erhvervets industrielle fjerkræfarme pålægger alle borgere.

De store industrifarme med kæmpeflokke af tætsammenstuvede dyr med voldsomt belastet immunsystem er den altoverskyggende risiko i forbindelse med fugleinfluenza. Men det er nu muligt at vaccinere disse med en sikker metode.

I et fælles brev til EU og alle landenes Landbrugsministre foreslår de mange foreninger derfor at man i EU frigiver vaccinen mod fugleinfluenza og at erhvervet begynder at bruge den inden vi får sygdomsudbrud i EU landene.

Sygdomsudbrud oprensningen vil både koste skatteyderne dyrt og være meget belastende for industrifarmenes omgivelser, hvor man vil sætte store sikkerhedszoner i karantæne og aflive privates kæledyr.

Fra Danmark har 6 foreninger underskrevet brevet.

Læs hele brevet her: klik her

Brevet kan også findes på Folketingets hjemmeside: bilag 178 og spørgsmål 142 under Fødevareudvalget.

venlig hilsen

Center for Biodiversitet

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt og Folketingets medlemmer

Det hidtidige forløb med det nye Genressourceudvalg gør det nødvendigt at advare mod en sådan ekstrabevilling. Det er ikke en god ide at putte flere penge i et dårligt fungerende udvalg. For de foreninger, der har arbejdet frivilligt med bevaring af gamle husdyrracer i mange år, kan man endda frygte at yderligere midler til Genressourceudvalget vil skade disse foreninger.

Ingen af foreningerne får støtte fra offentlige kilder, tværtimod oplever vi flere og flere konkurrerende tiltag fra det Genressourceudvalg, der nu meget agressivt markedfører sig selv ved at udgive gratis blade og trykke gratis informationsmateriale, samt etablering af nye såkaldte "partnerskabs foreninger", aktiviteter der kan underminere de uafhængige foreningers eksistengrundlag.

Foreninger kan selvfølgelig slet ikke konkurrere med et skatteyderfinanceret statsligt udvalg. Men det bør heller ikke være betingelserne for frivilligt bevaringsarbejde.

Hvis politikerne gerne vil gøre noget for området, ville det være en langt bedre løsning at skabe en støtteordning med udgangspunkt i Riokonventionens beskrivelser af In Situ bevaring, for den domesticerede biologisk mangfoldighed, gamle husdyrracer, gamle kulturplanter, og den folkelige kultur der hører sammen med disse - altså en pulje for den levende kulturarv i bred forstand.

Ordning bør være åben for alle foreninger, frivillige organisationer og aktører, der arbejder med oplysning og bevarelse af biologisk mangfoldighed og levende kulturarv i bred forstand. Tilskud bør ikke være betinget af at foreninger underskriver partnerskabaftaler eller loyalitets erklæringer med et statsligt genressouceudvalg.

Det offentlige bør støtte oplysning ikke kontrollere indholdet i oplysningen og det frivillige bevaringsarbejde; men bygge på danske demokratiske traditioner for foreningsfrihed, folkeligt oplysningsarbejde, ytringsfrihed og pluralisme. Tildelingen af midler derfor bør ske som når vi ellers her i Danmark støtter folkeoplysning og frivilligt arbejde udført af frie foreninger mfl.

Rimelige betingelser for offentlig støtte til foreningers oplysningsarbejde mm. er at det dokumenteres, at pengene bliver brugt, til det de er søgt til og evt. betinges af en vis procent egenfinancering.

Genressourceudvalget er ikke egnet til at fordele en sådan pulje, dels på grund af forskernes manglende forståelse for avlerne og den folkelige dimension, dels pga. af de udpegede avlerrepræsentanter, som via deres egne positioner foreninger er alt for involveret til uhildet at kunne behandle andre foreningers ansøgninger. Støtte bør fordeles af folk, der ikke selv har interesser i området - ligesom med midler til folkeoplysning eller f.eks. Tips & Lottomidlerne.

Landsforeningen Praktisk Økologi
www.praktiskoekologi.dk
Kontakt: Kurt Boe Kjærgaard, formand - kjaergaard@praktiskoekologi.dk

Center for Biodiversitet
www.biodiverse.dk
kontakt: Heine Refsing, centerleder - heine.refsing@pip.alco.dk

Folketingspolitikere tager endelig småavlernes parti

Et om fritagelse af hobbydyr for bureaukrati og beskyttelse mod nedslagtning ved smitsomme sygdomme - læs her:
http://www.ft.dk/Samling/20042/almdel/FLF/spm/278/index.htm

Et om fritagelse af hobbyfjerkræ for registrering og tvungen vaccination - læs her:
http://www.ft.dk/Samling/20042/almdel/FLF/spm/279/index.htm

Hobbyavlere er underlagt hele det samme kontrolapparat som store industrielle landbrug, der producerer tusindvis af dyr til konsum. Denne bureaukratisering af en værdifuld fritidsbeskæftigelse har de seneste år truet med at fortrænge en hel kultur og fremskynde udryddelsen af gamle husdyrracer - oprindelige danske såvel som racer der har været avlet her i landet i mange generationer.

En sådan udvikling står i skærende kontrast til Danmarks tiltrædelse af Riokonventionen om biologisk mangfoldighed, der forpligtiger landene til at indrette lovgivning med mere på en måde der fremmer biologisk mangfoldighed og beskytter lokal kultur og livsstil, der bevarer biologisk mangfoldighed.

Center for Biodiversitet har tidligere iår sammen med 62 foreninger sendt de berørte ministerier Påskeerklæringen om bureaukrati og hobbyfjerkræ, der påpeger problemerne og kommer med en række løsningsforslag, som vil kunne tilgodese bevarelsen af den levende kulturarv hobbyfjerkræ-kulturen og dens mange forskellige gamle racer udgør. Læs her:
http://www.biodiverse.dk/aktuel/paaskeerklaering.htm

Med støtte fra en lang række foreninger har vi desuden udgivet kampagnefolderen Dyr er ikke bare profit, som mere generelt slår til lyd for en selvstændig lovgivning for ikke-erhvervsmæssige dyrehold. Så hobbyavlere bliver beskyttet mod at opleve deres afholdte dyr blive aflivet og destrueret uden nogen god grund, når smitsomme sygdomme bryder ud hos et industrilandbrug i deres nabolag. Se folderen online her:
http://www.biodiverse.dk/aktuel/dyr_ikke_bare_profit.htm

Påskeerklæringen om bureaukrati og hobbyfjerkræ

62 foreninger protester mod bureaukratiske regler, der ved at udrydde den levende kulturarv og en hyggelig fritidsbeskæftigelse for mange mennesker.
I et fælles brev til Folketing og minister foreslår vi en positiv regelsanering, som bringer de danske regler på niveau med andre EU-lande, sikrer småavlerkulturen, de gamle truede racer, og giver en reelt bedre sikkerhed mod sygdomsspredning.

Danmark har i 1992 med Riokonventionen forpligtiget sig til at beskytte biodiversiteten og den kultur der hører sammen med den.

Alligevel foregår der i disse år en hurtig fortrængning af en hel kultur med århundrede gamle rødder i Danmark, en harmløs fritidskultur med avl af duer og racehøns, som er ganske uskyldig i industrilandbrugets sygdomsproblemer; men alligevel er det egentlige offer for bekæmpelsen af disse problemer.

Nedslagtning af hobbydyr

Skal naboens undulat, almindelige familiers håndtamme racehøns, selvforsynerens trofaste malkeged eller hobbylandmandens 5 får og ene ponyhest nedslagtes og destrueres selvom de er sunde og raske, bare fordi de er uheldige at bo indenfor en 3 km eller 10 km zone, når et stort industrilandbrug har udbrud af sygdomme ?

Mange mennesker mener NEJ - et hollandsk initiativ vil samle europæiske græsrødder for på EU-plan at stoppe den umenneskelige fremfærd mod dyrene og deres ejere.

De nuværende EU-regler giver lokale myndigheder ret til at aflive og destruere alle tamme dyr inden for en 3-10 km. zone omkring et udbrud af af smitsomme sygdomme i industridyr også selvom kæledyrene ikke er smittede.

I England er sjældne racer af får og geder allerede blevet decimeret så meget, at de måske vil forsvinde for evigt på grund af indavl. I Holland og Belgien er almindelige menneskers hobbydyr som kanariefugle, undulater, racehøns og duer er blevet destrueret helt op til 30 km fra et sygdomsudbrud i industrifjerkræ - selvom de var sunde og raske.

Selvom det netop er hobbyavlere, de har deres dyr af kærlighed, og er gode eksempler på god dyrevelfærd, bliver de ofre for industrilandbrugets tingsliggørelse af levende medskabninger.
Det industrialiserede landbrug har haft held til at overføre sin egen mangel på respekt for dyr til myndighederne.

Det hollandske initiativ kræver en anden lovgivning på EU-niveau, som beskytter dyr der holdes for rekreative formål.

Center for Biodiversitet har længe arbejdet for de samme mål i Danmark, og bakker derfor det hollandske initiativ op og koordinerer information om projektet i Danmark.

Heine Refsing, Center for Biodiversitet, Danmark: email: heine.refsing@pip.alco.dk

Christine Bijl-van der Made, Nederlandse Belangenvereniging van Hobbydierhouders, Holland: email: christinebijl@planet.nl

Udryddelse af hobbyavler-kultur op i politisk samråd med ministre

Almindelige menneskers ret til at holde nogle få dyr for sociale og rekreative formål har længe været under pres i Danmark, især på grund af kontrol og regler der underlægger en lille flok dværghøns eller 2 geder hele det samme kontrolbureukrati som store producenter af fødevarer.

De danske regler overgår alt hvad man kender i andre lande. Helt harmløse aktiviteter er idag delvis kriminaliseret. Virkningen er, at en hel kultur med århundrede gamle rødder er ved at forsvinde i Danmark.

Udviklingen er en trussel mod bevarelsen af den kulturelle og biologiske mangfoldighed, og det er et paradoks, at det sker netop i Danmark, der officielt går forrest mht. bevarelsen af gamle husdyrracer og biologisk mangfoldighed.

Fødevareministeriet har i 2002 gennemført en international evaluering af Danmarks indsats på området og en af rapportens vigtigste anbefalinger var, at vi skulle lempe bureukrati og regelsæt fordi de udgøre en trussel mod bevaringen af gamle racer. Siden har man imidlertid lavet flere meget alvorlige stramninger, som vil få katastrofale konsekvenser for den danske småavler kultur, hvis reglerne bliver håndhævet efter lovens bogstav.

Riokonventionen om biologisk mangfoldighed (1992) forpligtiger landene til at justere regler og love der har en uheldig indflydelse på bevaringen af biologisk mangfoldighed, og til at begunstige den lokale kultur der har betydning for at bevare biologisk mangfoldighed og truede racer.

Fødevareministeriet har hidtil fuldstændig ignoreret denne forpligtigelse, trods gentagne opfordringer fra bla. Center for Biodivesitet siden 1995.
Vi håber, samrådet med de ansvarlige ministre i Folketingets Fødevareudvalg endelig kan starte en proces, der gør at også Danmark lever op til Riokonventionens forpligtigelser.
Center for Biodiversitet hilser derfor dette initiativ fra udvalgets formand Christian H. Hansen meget velkomment.

Baggrund:
Centerets hjemmeside har en oversigt over sagens tidligere dokumenter klik her

På Folketingets hjemmeside findes yderligere dokumenter under Fødevareudvalgets bilag.

Jeg vil nøjes med at henvise til de tidligere kommentarer Center for Biodiversitet har indsendt i årenes løb, senest i august 2004, og trykt i Dagbladet Information d. 9/8 under overskriften "Skal Ingrid Marie æblet på støtten?"

Vi vil ikke lægge skjul på, at de mange høringssvar og udtalelser Plantedirektoratet har indhentet fra græsrødderne i de seneste år, fra vores synsvinkel har været en skindemokratisk manøvre. Svarene er ikke blevet taget alvorligt på noget tidspunkt, hvilket bekræftes af både den aktindsigt direktoratet venligt har givet os, og det udkast til strategi som nu fremlægges.

Hvis ikke de folkelige organisationer får en reel rolle på egne præmisser, og får deres behov tilgodeset gennem støtte, der tager udgangspunkt i de reele behov, mener vi ikke Danmark opfylder Riokonventionen, som netop i høj grad sigter på at sikre befolkningens ret til den biologiske mangfoldighed.

De folkelige organisationers niche og rolle i bevaringsstrategi kunne netop være at være det formidlende led i at bringe sorterne tilbage in situ i folks haver, og omvendt formidle nyttigt materiale fra in situ til de offentlige samlinger.
Men et samarbejde skal som bekendt vende begge veje. Det har det indtil nu ikke gjort, og vi fraråder derfor indtil videre, at folk afleverer materiale til de offentlige samlinger i NGB og museerne.

Skulle strategien være interessant for græsrødderne skulle ovenstående rolle indskrives i strategien og de offentlige og halvoffentlige institutioner forpligtiges til at bakke op omkring den.

Museernes rolle skulle ligeledes defineres til udstilling og formidling herunder formidling af interesserede tilskuere til de folkelige organisationer, hvor de kan blive deltagere istedet for netop "tilskuere".
Det vil sige museerne skal i strategien forpligtiges til ikke, at konkurrere mod de folkelige organisationers arbejde, aflevere indsamlet materiale til de offentlige samlinger og de folkelige foreninger.

Herunder skal strategien entydigt forpligtige museerne til at undlade formere og sælge frø og planter. Vil disse offentligt støttede institutioner sælge frø mm. må det være videresalg af et frø- og plantesortiment fra private udbydere af sådanne produkter.
Det er helt urimeligt at offentligt støttede museer konkurrerer mod private initiativer med egen produktion af af gamle frugttræssorter eller frø af gamle sorter, aktiviteter som specialplanteskoler, Center for Biodiversitet og Frøsamlerne forsøger at basere en eksistens på, på privat basis.
Vi mener endda, at det er et spørgsmål, om ikke museerne med Dansk Landbrugsmuseum i spidsen overtræder regler for konkurrenceforvridning, fordi de konkurrerer mod private initiativer med offentlige tilskud og støttet arbejdskraft.

Hvis der ikke kommer noget konkret i strategien, der anerkender NGOerens legitime interesser og kompetancer, betragter vi det som spild af ressourcer at deltage i denne proces.

3000 kr. i bøde for at sælge 6 racehøns

Hønsene var alle sunde og raske, og "synderens" eneste "forbrydelse" var, at de ikke var "registreret sælger"

Sagen sætter fokus på behovet på lovændringer på dette område. Reglerne er ude af trit med virkeligheden og skader bevarelsen af historiske fjerkræracer og en småavlerkultur der gennem århundreder har givet mange danskere et positivt indhold i hverdagen og bevaret talrige historiske racer.

Center for Biodiversitet vil forsøge at benytte sagen til at få rejst problemerne politisk, og vil foreslå at:

Hjemmeavlet hobbyfjerkræ fra små hold fjerkræ og fugle, der ikke har kommercielle men kulturelle og sociale formål fritages fra bestemmelserne om registrering og kontrol, sålænge der er tale om salg af egen avl og et mindre antal pr. år.

Reglen betyder at færre avlere sælger avlsdyr til andre, og i vid udstrækning forhindrer kontakten til nye kommnede avlere.

Stik mod intentionerne i Riokonventionen erstattes historiske racer med industrihybirdhøns i danskernes baghaver.

Fødevareministerie har netop brugt et millionbeløb på en Internationale Evaluering af Danmarks bevaring af gamle husdyrracer. Denne Evaluering anbefaler i utvetydige vendinger lempelser på den slags regler i Danmark af hensyn til bevarelse af den biologiske mangfoldighed og overholdelse af Riokonventionen.

Når man på den baggrund alligevel laver stadig skrappere regler, regler som ikke findes tilsvarende i andre lande, stiller ministeriet Danmarks politik på området i et stadig mere hyklerisk lys - ikke mindst fordi Danmark ofte belærer andre fattigere lande om deeres forpligtigelse til at bevare biologisk mangfoldighed, begunstige kulturelle mindretal og beskytte miljøet.

Åbent brev det nye Genressourceudvalg

Vi har fulgt det nye Genressourceudvalgs start med en vis undren, og bekymring for at det nye udvalg er ved at gentage det gamle udvalgs fejltagelser. Som kort beskrevet var, at man primært beskæftige sig med højtflyvende diskussioner om forskellige spektakulære avleres dyrs værdi, og fordelingen af en mindre sum tilskudskroner til en lille gruppe avlere; alt imens den bredde småavlerkultur gradvist fortrænges med bureukratiske tiltag, hvorved grundlaget for at bevare biologisk mangfoldighed i Danmark undermineres - uden at Genressourceudvalget på noget tidspunkt tog initiativer til at komme de almindelige småavlere til undsætning.

Alle er naturligvis klar over at problemerne ikke løses fra første dag; men det vækker bekymring, når det nye Genressourceudvalg ikke fra starten tager udgangspunkt i resultaterne af den 3 år lange evalueringsproces, der startede med den Internationale Evaluering og sluttede med den offentlige høring om Kistrupgård udvalgets udkast til en ny strategi for bevaringsarbejdet.

De høringssvar denne proces har affødt, repræsenterer en grunddig afdækning af hvilke forhold, det er, der udgør en trussel for biologisk mangfoldighed hos husdyr i Danmark. Derfor ville det være naturligt om udvalget fra starten havde taget udgangspunkt i de beskrivelser af problemet, som evalueringsprocessen har udmøntet, - og sat en løsning af disse problemer højt på dagsordenen.

Det er også hvad de mange græsrødder, der står bag arbejdet med at beskrive problemerne, har en berettiget forventning om, jvnf. bla. Marian Fischer Boels invitation til græsrodsforeningerne til at komme med forslag i flere omgange.

Det fremgår imidlertid tydeligt af referat fra 1. møde i det nye udvalg, at dette ikke har haft høj prioritet.

Fraværet er så påfaldende, at vi er i tvivl om, hvorvidt Genresourceudvalget medlemmer er bekendt med det store arbejde, der er udført af områdets græsrødder under den 3 år lange proces.

Vi vælger derfor at benytte denne lejligheden til at sende de bidrag Center for Biodiversitet har ansvar for eller andel i direkte til udvalget, som bilag vedhæftet dette brev.

Bilag 1: Fælles høringssvar fra 9 græsrodsorganisationer tilsammen repræsenterende mere end 10.000 småavlere der aktivt deltager i bevaringen af et utal gamle racer. Marts 2003

Bilag 2: Svar på Marian Fischer Boels henvendelse til græsrodorganisationer. Maj 2002

Lov om hold af dyr - en trussel mod den levende kulturarv

Den "Lov om hold af dyr" som Folketinget 1. behandler i denne uge har stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i gamle husdyrracer i Danmark.
Alligevel har ingen af de foreninger mm. som deltager i bevaringen af gamle racer og organiserer avlere haft lovforslaget i høring. Heller ikke de foreninger som Fødevareministeriet har haft megen kontakt med i forbindelse med udviklingen af en ny strategi for bevaringen af gamle racer.
Den største trussel mod denne del af den biologiske mangfoldighed er i Danmark det stadig større bureaukrati små traditionelle dyrehold underlægges, dette har Center for Biodiversitet og talrige andre foreninger ofte gjort Fødevareministeriet opmærksom på, bla. i de høringssvar der kan se på vores hjemmeside.

Den nye "Lov om hold af dyr" er desværre en fortsættelse af mange års bureukratisk fortrængning af småavlerkultur. En levende dansk kulturarv er ved at forsvinde pga. en lovgivning, der ikke skelner mellem industriel dyreproduktion og hobbyavl for bevaring, rekreation og selvforsyning.

Artiklen "Biologisk mangfoldighed kan ikke nedfryses" i den Kongelige & Veterinære Landbohøjskoles blad MOSAIK er et kort sammenkog af den paradoksale udvikling hvor småavlerkulturen fortrænges og kriminaliseres samtidig med at man officielt hævder at man vil bevare den levende kulturarv.
¨

Danmark bluffer FAO !

Blandt mødets emner er FAOs flagskibs-projekt den store globale "State of the world report", som skal beskrive situationen for gamle husdyrracer på hele kloden.
Projektet har kørt i flere år hvor de enkelte lande har forberedt "landerapporter" om situationen i det enkelte land. Ifølge oplægget fra FAO skulle alle lokale aktører involveres i processen med at udfærdige de enkelte landerapporter ikke mindst de aktive græsrødder og NGOere.
Danmark har haft en væsentlig rolle i processen og blandt andet afholdt kurser for østeuropæiske lande i hvordan de skulle gennemføre en korrekt demokratisk proces omkring deres "landerapporter".

I Fødevareministeriets kommissorium for udarbejdelsen af den danske "landerapport", fastsætter ministeriet da også en høring "for en bred kreds af interesserede parter" før en endelige og godkendt landerapport for Danmark sendes til FAO.

Det ekspertudvalg, der med basis på Forskningscenter Foulum, har udarbejdet den danske "landerapport", har imidlertid fundet demokratiet for besværligt, og har sendt rapporten til FAO uden at den har været i høring hos de involverede organisationer og private aktører.
Ingen af de 9 foreninger, der indsendte et fælles høringssvar (se: dette link ) i forbindelse med Danmarks nye strategi for bevaring af gamle husdyrracer, har haft "landerapporten" til FAO i høring, og det samme gælder alle andre der deltager i den danske bevaring af umoderne husdyrracer.

Alligevel fremgår det af den engelske version af "landerapporten" at den er udarbejdet i det foreskrevne bredde fælleskab med alle aktører og til sidst har været ude til høring i en bred kreds af interesserede.
Gruppen af eksperter og embedsmænd på Forskningscenter Foulum er således gået bag Ministerens ryg og har ført FAO bag lyset. Hvilket gør det svært for Danmark at undervise andre lande i demokrati.

Årsagen kan være at rapporten slet ikke kommer ind på de egentlige trusler mod de bevaringsværdige husdyr i et højtudviklet land som Danmark; udvalget har øjensynligt ønsket at sende FAO et skønmaleri, der matcher Danmarks selvopfattelse som det gode eksempel andre skal lære af.
Dette skønmaleri er imidlertid langt fra den danske virkelighed, hvor stadig flere avlere og dyr forsvinder, selvom Danmark officielt har underskrevet Riokonventionen.

Birgit Bak - græsrodsrepræsentant i det nye Genressourceudvalg - har bedt om at få forløbet med Landerapporten på udvalgets dagsorden til førstkommende møde.

9 græsrodsforeningers fælles høringssvar tidligere på året i forbindelse med den nye danske strategi for bevaringsarbejdet afspejler de reele problemer som de bevaringsværdige avlere slås med i hverdagen - og kan læses på Center for Biodiversitets hjemmeside:
http://www.biodiverse.dk

Venlig hilsen

Fødevareministeren mødes med græsrødder

Når Fødevareminister Mariann Fischer Boel mandag d. 23. juni mødes med græsrødderne er der håb om et kvantespring i den danske bevaringen af gamle husdyr.
Ministeren har inviteret en bred vifte af NGOere i det danske avlermiljø og har dermed brudt med mange års snæversynet administration på området.

Myndighedernes fokus blev allerede i 80erne fastlåst på de racer, bevarings pionererne på Oregård udpegede som nationale bevaringsværdige racer, og siden tillige fastlåst i konflikter med Oregård om forvaltningen af disse racer.

Da Riokonventionen om biodiversitet blev underskrevet i 1992, var den danske debat allerede fastlåst i en diskussion om nationale racer. Bevaring af biologisk mangfoldighed er derfor i Danmark blevet omvekslet med bevarelse af gamle national racer.

Riokonventionens tilgang er en helt anden, som stort set ikke er kommet ind i debatten før nu.
Konventionen forpligtiger blandt andet landene til at sanere regler, der skader den biologiske mangfoldighed, afbøde virkningen af udviklings trends som reducerer biologisk mangfoldighed og til at beskytte og respektere avlernes traditionelle livstil og viden om dyr og avl, samt befolkningens ret til dyrene. - Indsatsområder der i deres natur ikke kan målrettes mod særligt udvalgte nationalracer.

Riokonventionen forpligtiger også landene til at gøre noget særligt for mandat-racer, der kun findes i det enkelte land, men ved at starte med denne forpligtigelse har man Danmark forsøgt at bygge et hus oppe fra og ned istedet for at starte med fundamentet.

Landbrugets magtfulde pression har samtidig samlet fokus på de mest landbrugs relevante racer; mens Riokonventionen udtrykkelig definerer de tamme arter, der skal begunstiges som: "alle arter hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov" - således også racer der idag har primært sociale og kulturelle funktioner.
Alle de racer danskene har avlet gennem generationer udgør sammen med de avlertraditioner, der knytter sig til dem, en levende kulturarv af smukke og historiske dyreracer. En kulturarv som idag er truet af at forsvinde for evigt på grund af samfundsudviklingen.
Netop den konsekvens den globale udvikling som Riokonventionen har til formål at forhindre over hele kloden.

Levende kulturarv truet !

Strategien er et forsøg på at slippe uden om de forpligtigelser Danmark har tiltrådt ved underskrivelsen af Riokonventionen. Mens man officielt giver indtryk af at Danmark tager sine forpligtigelser alvorligt, er man med en strøm af andre regler og lovgivning igang med at eliminere en levende kulturarv med århundrede dybe rødder i Danmark.

Mens Danmark altid i internationale fora belærer andre lande, om hvor vigtigt det er at de overholder Riokonventionen, er vore egne politiske myndigheders fremfærd på vej til at fortrænge den biologiske mangfoldighed på hjemmebane.

Dette er baggrunden for et høringssvar fra Center for Bio-diversitet til Fødevareministeriets nye strategi; et høringssvar der støttes af 8 andre foreninger. Tilsammen repræsenterer de underskrivende foreninger mere end 10.000 danske småavlere af mere end 500 gamle kultur-racer af forskellige husdyr - alle med rige og mangeårige traditioner i Danmark.
Denne levende kulturarvs dage er talte, hvis det står til de danske myndigheder!

Det fælles høringssvar er nu lagt ud på Center for Bio-diversitets hjemmeside i sin helhed: klik her

Andre høringssvar fra de berørte parter, der deltager i den praktiske bevaring af denne levende kulturarv og i høj grad også financerer denne bevaring med frivillige midler, er på linie med det fælles høringssvar.
Kun industrilandbrugets organisationer støtter Fødevareministreriets strategiforslag - og de har reelt intet med disse dyr at gøre. Landbruget har selv for længst kasseret kultur-racerne - i nogle tilfælde for årtier siden, for andre racers vedkommende for et århundrede siden.
Andre mennesker har siden bevaret disse racer for kulturelle formål; men industrilandbrugets organisationer har stadig den dag idag mere indflydelse på vilkårene for disse dyr end dyrenes ejere.

Venlig hilsen

Center for Bio-diversitet

Levende kulturarv på museum ?

Gl. Estrup Landbrugsmuseums indvielse af et “Center for den levende kulturarv” d. 22. sept. 2002 vækker både undren og blandede følelser hos de mennesker, der udfører det egentlige bevaringsarbejde af dyr og planter i Danmark.
Mange års erfaringer har nemlig vist at museerne ikke reelt ønsker at indgå i et in-situ bevaringsarbejde. Museerne har desværre ikke forstået Rio-konventionens forpligtigelse til in-situ bevarelse, og har i flere tilfælde skadet det egentlige bevaringsarbejde i jagten på en hurtig publikumssucces.

Center for Bio-diversitet ville gerne byde det nye “Center for den levende kulturarv” velkommen med et håb om, at etableringen af det bliver starten på et bedre samspil mellem statsstøttede museer og frivillige græsrødder. Et samspil hvor museerne indgår i samlet dansk indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed, på en harmonisk og hensigtsmæssig måde. Desværre vækker lanceringen af “Center for den levende kulturarv” bekymring for at det ikke er tilfældet, idet Gl. Estrup Landbrugsmuseum ikke har ændret signaler, men åbenlyst lægger større vægt på de ydre rammer såsom flotte stalde, end på indholdet og det nye centers betydning for det egentlige folkelige in-situ bevaringsarbejde.

Baggrund
Rio-konventionen forpligtiger FNs medlemslande til at sikre befolkningens ret til de gamle racer og til at beskytte og begunstige den traditionelle livsstil, der hører sammen med avlen.
På den baggrund er tanken om primært at bevare de gamle racer og sorter på store museer, imens man administrativt fortrænger almindelige menneskers ret og mulighed for at holde og avle vore traditionelle husdyrracer meget problematisk iforhold til Danmarks forpligtigelser til Rio-konventionen

In-situ betyder at racer og sorter skal bevares i deres oprindelige miljø, så vidt muligt.
Om museerne kan etablere en kopi af det oprindelige miljø hos småavleren, og om det er foreneligt med publikumskontakt osv. er uklart; men da der for hver race skal deltage 1000 hundyr i avlen, for at racen er sikret, og der samtidig er en rig avlertradition for en snesevis af husdyrracer, vil museernes bidrag til den genetiske bevaring af biologisk mangfoldighed højst kunne blive af symbolsk karakter.

Tidligere på året rettede en International Evaluering en hård kritik af det hidtige bevaringsarbejde i Danmark. (rapporten fra den Internationale Evaluering kan rekvireres hos Forskningsstyrelsen).
I forlængelse af evalueringen har Center for Bio-diversitet foreslået Fødevareminister Marian Fischer Boel en helt ny model for bevarelse af biologisk mangfoldighed hos husdyr og kulturplanter, en model der netop tager udgangspunkt i at den biologiske og den kulturelle mangfoldighed - dvs. avlerne og de planter og dyr de avler - hører uløseligt sammen.
Forslaget kan læses på hjemmesiden: klik her

Gl. Estrups “Center for den levende kulturarv” var sat på skinner inden den Internationale Evaluering af området. Man kan håbe at rapporten får Gl. Estrup til at overveje et sporskifte, inden man begynder at udfylde det nye centers rammer.

Hvejselvej 127, 7300 Jelling
tlf 7587.3008
email: heine.refsing@pip.alco.dk
http://www.biodiverse.dk

Vedrørende ny strategi for bevaringsarbejdet

Fødevareminister Mariann Fischer Boel har bedt en række foreninger om forslag, til hvordan man fremover skal prioritere indsatsen for at bevare genressourcer hos danske husdyr.
Center for Bio-diversitet baserer sit svar på Rio-konventionen, som Danmark underskrev i 1992, og lægger i sit svar vægt på at en ny politik bør:

Rio-konventionen siger også, at man skal indrette lovgivningen så den beskytter den kultur, der hører sammen med dyrene. Den folkelige småavlerkultur er en dansk folkekultur med ældgamle rødder i den danske bondekultur.

Siden Danmark tiltrådte Rio-konventionen er det modsatte sket og en folkelig kultur er ved at blive fortrængt ad bureaukratisk vej.

De små dyrehold har en positiv social og kulturel betydning for livskvaliteten i det lokale samfund og bør fremmes som en bæredygtig livsform, der skaber ressourcer lokalt istedet for at forbruge ressourcer globalt, - bl.a. ved at give mennesker rekreation hjemme i baghaven istedet for på charterrejser og andre ressourcekrævende aktiviteter.

Bevarelse af den biologiske mangfoldighed og bevarelse af kulturel mangfoldighed er således to sider af samme sag.

Vi sender hermed et eksemplar af Nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet nr. 4 - 2000, til medlemmer af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

- et temanummer om den danske debat om bevarelsen af de gamle husdyrracer. Bladet rummer indlæg fra alle sider i den verserende debat, om hvordan bevaringen af de gamle danske racer skal gribes an.

Det er vores håb at temanummeret kan være med til at skabe overblik over debatten for vore læsere og andre interesserede, samt forhåbentlig styrke debatten og være med til at bringe den ind på en mere saglig bane.

Et centralt element i alle internationale anbefalinger fra FAO, EU og Nordisk Genbank er at de enkelte lande skal etablere et godt samarbejde med NGO grupper, og støtte dem i deres uegennyttige arbejde med at bevare den levende kulturarv og genreserve af både dyr og planter.
Det er helt åbenlyst ikke lykkedes i Danmark, hverken når det gælder planter eller dyr, og vi vil derfor opfordre til at området tages op til en politisk revurdering.

Center for Bio-diversitet

Pressemeddelser & åbne breve til politikere og folketing mv.

Giv en ged i Malawi - tag en ged i Danmark!

Fugleinfluenza høring med underligt fokus

Det Danske Fjerkræråd besejrer fornuften!

Fornuftig balance i kampen mod fugleinfluenza

Vaccine mod Fugleinfluenza

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt og Folketingets medlemmer

Folketingspolitikere tager endelig småavlernes parti

Påskeerklæringen om bureaukrati og hobbyfjerkræ

Nedslagtning af hobbydyr

Udryddelse af hobbyavler-kultur op i politisk samråd med ministre

3000 kr. i bøde for at sælge 6 racehøns

Åbent brev det nye Genressourceudvalg

Lov om hold af dyr - en trussel mod den levende kulturarv

Danmark bluffer FAO !

Fødevareministeren mødes med græsrødder

Levende kulturarv truet !

Levende kulturarv på museum ?

Vedrørende ny strategi for bevaringsarbejdet