Center for Bio-diversitet

Kære Fødevareminister Mariann Fischer Boel
 

Tak for din invitation til at deltage i udformningen af den fremtidige strategi for bevarelsen af husdyrgenetiske ressourcer!

Center for Bio-diversitet er, som du, ved et uafhængigt informationscenter for den biologiske mangfoldighed både indenfor kulturplanter og husdyr. De to områder har både sammenfaldende og forskellige problemer; men begge områder har det til fælles at kultursorterne og de gammeldags racer kun overlever i en kulturel kontekst, dels en almue avlerkultur og dels for de større dyrs vedkommende indenfor rammerne af traditionelle raceavls organisationer.

Det kan ikke siges bedre end et ofte brugt citat af Vandana Shiva:

“Økosystemer præget af diversitet skaber mangfoldige livsformer og mangfoldige kulturer. Sameksistensen af kultur, livsformer og levemiljøer har sikret klodens biodiversitet. Den kulturelle diversitet og biodiversiteten går hånd i hånd”

Center for Bio-diversitet ser det ikke som sin opgave at varetage enkeltracers tarv undtagen eventuelt i helt ekstraordinære tilfælde hvor en race ellers forsvinder; derimod er vi meget optaget af at varetage interesser for hele den almuekultur der bærer den biologiske mangfoldighed. Den hidtidige danske strategi på området husdyrgenetiske ressourcer har været løsrevet fra sammenhængen, og hvis Danmark skal leve op til Rio-konventionen om biologisk mangfoldighed, må der nytænkning til på dette felt. Hidtil har man via Genressourceudvalgets regelsæt forsøgt at fremme nogle ganske få racer; mens andre regelsæt gennem den samme periode har udpint og fortrængt den bredde avlerkultur, der både rummer de særligt prioritere racer og en meget stor bredde af andre husdyrracer med kulturhistoriske rødder i Danmark.
Det største problem ved den samlede danske indsats for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer hidtil er netop, at der ikke har været noget samlet overblik og ingen integration af biodiversitets hensyn i lovgivning og regler, der påvirker området.
Rio-konventionen og FAOs anbefalinger går på at de enkelte lande skal bevare den samlede pulje af biologisk genetisk mangfoldighed i landet, herunder også racer der er fremelsket med sociale, religiøse, kulturelle og rekreative formål for øje. Derudover skal der gøres en særlig indsats for de enkelte racer, der har deres oprindelse eller kun findes i det enkelte land. Hidtil har den danske indsat været koncentreret om det sidste, og har, fordi det er løsrevet fra sammenhængen, haft en meget begrænset succes.
Man er så at sige startet med at sætte taget op før fundament og murværk. Vores opfattelse er at man skal starte med fundamentet, skabe grobund for en frodig avlerkultur i overenstemmelse med Danmarks kulturhistoriske baggrund, og i fornødent omfang supplere dette med forskellige tiltag som økonomisk tilskud til de racer og avlslinier af racer der er særligt danske.
En generel styrkelse af den biologiske mangfoldighed i danske husdyr vil først og fremmest fordre forbedringer for alle småavlere af ikke industrielle racer. Ellers forsvinder den småbrugs- og avlerkultur, der skal bære de umoderne racer. Riokonventionen nævner netop vigtigheden af at bevare den lokale kultur, der bærer den domesticerede mangfoldighed, og justere lovgivning og regler så sådanne kulturer begunstiges og bevares.

Alle lande skal ifølge Konventionen om biologisk mangfoldighed:

"identificere processer og kategorier af aktiviteter, som har eller kan formodes at have betydelige negative virkninger på bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og overvåge virkningerne heraf ved prøvetagning og andre metoder" (artikel 7 c)

"udvikle eller bevare lovgivning og/eller andre regulerende virkemidler til at beskytte truede arter og populationer"

"regulere eller forvalte de pågældende processer og kategorier af aktiviteter i tilfælde, hvor en betydelig negativ indvirkning på den biologiske mangfoldighed er blevet påpeget i medfør af artikel 7" (artikel 8 k og 8 l)

"integrere hensynet til bevaring og bæredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer i deres beslutningsprocesser"

"træffe foranstaltninger vedrørende udnyttelsen af de biologiske ressourcer for at undgå eller mindske negative følge for den biologiske mangfoldighed"

"beskytte og fremme sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske ressourcer i overenstemmelse med den traditionelle kultur, når denne er forenelig med hensynet til bevaring eller bæredygtig udnyttelse" (artikel 10 a, b og c)

Modernisering af lovgivning
Bevarelsen af biologisk og kulturel mangfoldighed har både genetiske, kulturelle, miljømæssige og sociale aspekter, og området hører derfor ikke entydigt hjemme i et bestemt ministerium. På grund af dansk landbrugs højeffektive stade er det imidlertid værd at overveje om ikke miljøministeriet på længere sigt skal være øverste ansvarlige, både fordi området har et vist samspil med bevarelsen af den vilde naturs biodiversitet og miljølovgivningen, og fordi det vil være hensigtsmæssigt at få de gammeldags racer undtaget fra de regler og love, der er designet til det moderne højteknologiske  landbrug og dets eksport interesser.

En fornyelse af bevaringsstrategien for husdyrgenetiske ressourcer i Danmark bør derfor starte med følgende:

- en lov og regelsanering, der fjerner regler som gør det svært for danskerne at videreføre traditionen for avl af ikke-industrielle racer.

- at sikre befolkningen en generel ret til at avle dyr, der hvor man bor.

- at give "in situ" populationer af gammeldags racer særlige begunstigelser.

- at give gammeldags racer en særlig beskyttelse ved udbrud af smitsomme sygdomme i det industrielle landbrugs dyrebestande.

- at lade alle de ikke-industrielle dyr, der ikke leverer råvarer til den danske landbrugseksport opnå samme veterinære status som de vilde dyr

En sådan regelsanering vil skabe grobund for den brede biologiske mangfoldighed og den tilhørende avlerkulturs overlevelse, sådan som Rio-konventionen og FAO anbefaler.

Vi ved at Landbrugsorganisationerne pr. automatik vil afvise dette; men en sådan afvisning er ikke sagligt begrundet!
En regelsanering vil kunne lade sig gøre uden at skade landbrugseksporten og fødevaresikkerheden, når blot man tager den enkelte sygdoms natur i betragtning ved udformningen af nye ubureaukratiske regler. For mange af de gamle racers vedkommende, især de små dyr, bunder tilknytningen til landbrugslovgivningen på dette område i produktions-forhold, der for længst er historie. Det mangler ofte enhver sammenhæng med de faktiske forhold i nutidens Danmark, hvor der praktisk taget ingen kontakt er mellem den højtspecialliserede landbrugsproduktion og hobbyavlen af gammeldags dyr.
Eksempelvis ville ingen moderne ægproducent drømme om at gå ud på et marked med hobbyfjerkræ og indkøbe høns til sin besætning, alligevel er disse markeder idag underlagt regler, der har ødelagt en væsentlig del af almue avlerkulturen, nemlig udvekslingen af avlsdyr, angiveligt af hensyn til landbrugsdyrenes sundhedstilstand.
Disse hensyn kan indfries, uden at hobby og fritidsavl af dyr er underlagt landbrugslovgivningen, blandt andet ved oplysning om god avlspraksis og god markedsetik, og en mulighed for nødvaccination af hobbydyr ved akut smittefare.
Kommer dyrene er ud af landbrugslovgivningen, skal de naturligvis også være afskåret fra at levere til eksportvirksomheder; dermed er landbrugets troværdighed i virkeligheden lige så vel sikret som nu, hvor man jo må erkende at flere af de sygdomme man officielt siger sig fri af findes hos vilde dyr i den danske natur.
Nogle racer vil befinde sig i en grænsezone, hvor man ønsker at lave et nicheprodukt; men sålænge nicheproduktionen foregår adskilt fra eksportindustrien, vil det være forsvarligt at underlægge dyrene mere lempelige krav. Det må dog vurderes i de enkelte tilfælde i forhold til den veterinære situation. BSE er et oplagt eksempel på en sygdom hvor ingen dyr kan undtages, fordi sygdommen er så langsom i sin udvikling og farlig for mennesker , og fordi muligheder for avl efter resistens eller vaccination endnu ikke er kendte. Traditionelle racer og dyr, der holdes for ikke-kommerciel fritidsavl, må så blot holdes skadesløse, hvad angår de økonomiske udgifter ved de vedtagne foranstaltninger.

De nuværende regler for vaccination af duer, salg af æg fra hobbyhøns, krav om registrering af salg af fjerkræ, har i de seneste år haft en særdeles destruktiv virkning på denne traditionelt rigt blomstrende del af den danske almuekultur. Det er en form for folklore, som ikke kan bære bureaukratisering. Når fjerkræet og avlerkulturen ikke er forsvundet skyldes en kombination af at reglerne omgås, og at den sidste generation af avlere holder ved pga. stor veneration for deres dyr. Men tilgangen af nye unge avlere hæmmes kraftigt af reglerne i de sammenhænge hvor de overholdes, det bliver faktisk nemmere for folk at anskaffe sig industrihøns til hobbyavl end dyr af en traditionel race, og det er stik mod Riokonventionens hensigt om at bevare biologisk mangfoldighed i de traditionelle rammer. Der er således tale om regler, som gør stor skade i forhold den gavn de tilsigter, en gavn som nemt kan nås ad anden vej uden at fortrænge den blomstrende fjerkræavlerkultur, der i århundrede har eksisteret her i landet. En almuekultur, der har holdt flere hundrede forskellige traditionsrige racer i hævd og været en berigelse i mange mennesker liv.

Man skal ikke glemme at sygdomsproblemerne er størst i den moderne højeffektive landbrugsproduktion, pga. det intensive pres dyrene her er underlagt. Dyr i hobby besætninger er generelt i en god sundhedstilstand, når det gælder dyr, der er avlet i dette miljø i flere generationer. Hobbyavlere har traditionelt en god forståelse for at avle efter et højt sundhedskriterie ved at bortselektere sygelige eller svage dyr fra avlen og derved vedligeholde populationens genetiske potentiale for resistens. Konventionen om biologisk mangfoldighed lægger netop vægt på at: "respektere, beskytte og bevare viden og praksis, der findes hos lokale samfund, med en traditionel levevis, som har betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed" (artikel 8 j).

Selvom man ophæver de nuværende permanente restriktioner og bureaukratiske tiltag, er der stadig mulighed for at indføre de tidsbegrænsede lokale eller regionale restriktioner mht. transport handel og salg, som man altid har brugt ved akutte udbrud af epidemiske sygdomme. Desuden kunne man overveje som et nyt positivt tiltag at tilbyde gratis og frivillig nødvaccination til dyr hos hobby og fritidsavlere i en risikozone, så de ikke risikerer at blive ofre for sygdomssmitte fra epidemier i de store produktionsenheder.

Tilskud
Generelt bør flere af de økonomiske midler bruges på at styrke oplysning, information og avlerforeninger. Direkte økonomisk tilskud til den enkelte avlers dyrehold bør begrænses til de racer hvor, det er absolut nødvendigt. For langt de fleste racer vil regelsaneringen have en langt mere positiv betydning end økonomisk tilskud, som kan have negative sideeffekter, når det er tilskuddene mere end kærlighed til racerne der tiltrækker nye avlere, hvilket den store udskiftning i Genressourceudvalgets avlerkreds sandsynligvis er udtryk for.
Incitamenter iform af økonomiske tilskud kan ikke stå alene, og kan ikke kompensere for en generel tendens til at besværliggøre og bureaukratisere mindre dyrehold.
Men der vil være brug for ekstra foranstaltninger, såsom økonomiske tilskud
for de racer eller avlslinier, der kun findes i Danmark, især for de racer, der er forholdsvis dyre i drift og meget lidt produktive. Sådanne tilskud bør være nært knyttet til betingelser om at dyrene holdes på en måde og i et miljø der sikrer at racens oprindelige egenskaber bevares. Konventionen om biologisk mangfoldighed lægger ikke uden grund vægt på at in-situ bevaring "for så vidt angår opdrættede eller dyrkede arter, skal foregå i de omgivelser hvor de har udviklet deres særlige egenskaber." (artikel 2)
Den måde tilskuddene hidtil har været udbetalt på har ikke stillet krav til en faktisk in-situ bevarelse, men har tilladt at dyrene holdes under helt tilfældige forhold, der har muliggjort genetisk drift i vidt forskellig retning hos de enkelte avlere.
Husdyr er resultatet af selektion og den oprindelige selektion skal vedligeholdes, hvis man ønsker at bevare racens egenskaber intakt.
Det vil eksempelvis sige at en gammel dansk malkekvægsrace, bør holdes under de forhold racen traditionelt er tilpasset hvad angår fodersammensætning mv.
Dyrene må nødvendigvis malkes i det mindste i en laktationsperiode, før de og deres afkom indgår i den videre avl, således at det sikres at racens ydelse fastholdes.
Kun på den måde kan det sikres, at racen ikke selekteres væk fra sin oprindelige genetiske balance, og for eksempel bliver en mere kødkvægspræget race, fordi økonomiske incitamenter får avlere til at fodre kraftigt og vælge avlsdyr efter tilvækst.
Da racernes ydelse er så lav at malkningen ikke er rentabel i sig selv, vil arbejdet med opretholde racens genetiske koncept nødvendiggøre økonomisk kompensation.

Definitioner
Den organiserede avl i raceforeninger med stambogsføring, registrering, kåring og pokaler er kun en side af sagen. Den danske almuekultur har en meget rig tradition for at avle dyr i mindre skala, en tradition med dybe kulturhistoriske rødder; derfor er denne form for avl en vigtig faktor i bevarelsen af biologisk mangfoldighed i bred forstand.
Den biologiske mangfoldighed er en levende og dynamisk størrelse, som ikke kan registreres og tælles op en gang for alle, kun ved at styrke og beskytte den almue kultur, der knytter sig til avl på fritids og hobby basis, kan man opfylde Rio-konventionens målsætninger på området.

Ved at styrke avlerforeninger, raceforeninger og information skal man skabe incitamenter til at flest mulige af de mennesker, der ønsker at avle dyr i mindre skala for deres fornøjelses skyld, uden at være med i med i registreret avl, kåring og præmiering trods alt vælger renavlede traditionelle racer frem for krydsningsdyr eller industriracer. Derved øges kvaliteten uden at avlere bliver gjort til tilskudsmodtagere. Det skaber samtidig rekrutteringsgrundlag for at den mere organiserede avl.

De “gamle danske racer”, racer med anden oprindelse, som nu kun findes i Danmark, og særlige danske linier af racer med anden oprindelse, har vi ifølge konventionen en særlig forpligtigelse overfor og de må naturligvis gives særlig opmærksomhed i forbindelse med en generel styrkelse af information; men det er vigtigt at man ikke fortsat udbreder den misforståelse at bevarelse af genetiske ressourcer kun handler om X antal racer, som af et udvalg udnævnes til “gamle danske husdyrracer”
Det er langt fra Rio-konventionens målsætning om at bevare den størst mulige biologiske mangfoldighed, at arbejde så snævert med området, at den bredde biologiske mangfoldighed forsvinder, mens man understøtter enkelte nationale racer. Eller at en race hverken beskyttes i det ene eller det andet land, fordi den oprindelig er opstået i et andet land end der hvor den idag findes i renavl. FAO opfordrer netop til at alle lokale racer og linier indberettes til FAOs database. (se: 1.9 i World Watch List for Domestic Animal Diversity 2nd edition. Ed. Beate Scherf, FAO, Rome 1995)
I den foreløbige rapport fra den internationale evalueringskomitte forsøger man, at skille dyr uden produktions potentiale fra, netop i Danmark er den sociale og kulturelle dimension imidlertid den vigtigste. I materiale fra FAO lægger man vægt på inddragelse af disse dimensioner selv i fattige lande, der måske kunne fristes til kun at se på den økonomiske nytteværdi. Derfor tyder denne skelnen på at komiteen ikke helt gør sig klart hvor højteknologisk det danske landbrug er idag. Den potentielle produktions økonomiske nytteværdi af den Jyske Hests trækkraft er idag omtrent af samme størrelse som værdien af Tumlingeduens flyveevne, og ligesådan forholder det sig med en lang række racer. Deres kulturelle, sociale og æstetiske værdi overskygger helt deres økonomiske betydning; den del af dansk kultur de indgår i som et væsentligt element er tilgengæld mere truet end nogensinde.

i The Global Strategy for the Management of Farm Animal Genetic Resources beskriver FAO husdyrenes kulturelle betydning på følgende måde:

“Domestic animals as social and cultural assets
Many communities have traditions and lifestyles that are fundamentally linked to domestic
animals. While it is not always possible to assign monetary values to such linkages, the non-monetary values to local community identity are essential.
Social and cultural values are often underappreciated outside indigenous and local communities. However, to many communities, livestock and particular genetic types of
livestock are fundamental aspects of social and cultural identity, linked to marriage, religious
practices and other community events.” (p. 11) Rome 1999

og i Primary Guidelines for Preparing National AnGR Management Plans anviser FAO den ideelle måde at beskrive hver enkelt race på således:

“List all important uses of livestock in the nation. These will obviously include the production of food, fibre and animal power, but should not neglect the value of manure for fuel and fertilizer; recreational, cultural and religious uses; and the use of farm animals as a method of risk reduction and holding and protecting assets in unstable economies.” (p. 49)
 

Forslag til fremtidig struktur og strategi
I et højtudviklet land som Danmark er bevarelse af genressourcer i de aktive produktionspopulationer og bevarelsen af de mere oprindelige kulturhistoriske racer 2 opgaver, der ikke har meget tilfælles. Dyrenes formål er vidt forskellige og avlerne af de 2 grupper dyr ikke har meget andet tilfælles end, at deres dyr tilhører de samme biologiske arter. Derfor foreslår Center for Bio-diversitet nedenstående løsning.
Da vi anser denne omstrukturering af det husdyrgenetiske bevaringsarbejde som en god lejlighed til at finde mere en helhedsorienteret løsning tillader vi os at indrage den tilsvarende bevarelse af plantegenetiske ressourcer (i dyrkede planter) i modelen. Men planterepræsentanten kan naturligvis pilles ud af modelen, hvis man foretrækker at adskille de 2 beslægtede indsatsområder.

1 De aktive produktionspopulationer
Overvågningen af genressourcerne i de aktive produktionspopulationer varetages fremover af et selvstændigt genressourceudvalg med base på Foulum, eventuelt det nuværende udvalg i en trimmet form hvor kultur og miljø interesser udgår.
Dette område har været det nuværende udvalgs stærkeste side, og en nær tilknytning til det produktionsorienterede forskningsmiljø på Foulum er en oplagt fordel.

2 Udvalg for bevarelse af biologisk og kulturel mangfoldighed
Der oprettes et nyt udvalg for bevarelse af biologisk og kulturel mangfoldighed,
til at varetage bevarelse af de husdyrracer (og eventuelt kulturplanter), som idag er af primært kulturel, æstetisk og social betydning, af den organiserede hobby og fritidsavl og af den levende danske almuekultur, som bevarer disse dyr (og planter).
 
Dette udvalgs kommissorium udformes i oversstemmelse med Rio-konventionens hensigter og målsætninger, samt FAOs anbefalinger; idet man tager højde for det danske landbrugs teknologiske stade er så højt at dyrene (og planterne) ikke indenfor en overskuelig tidshorisont får nogen produktionsmæssig betydning; men er en langtidsgenbank hvor hovedvægten lægges på racernes (og sorternes) nuværende kulturelle, rekreative, æstetiske og sociale betydning, samt på at dyrenes genetiske koncept herunder naturlig sygdomsresistens bevares.
Der lægges samtidig vægt på en forståelse af at enhver fremavlet race (eller sort) er resultat af mennesker kreativitet, denne kreativitet er en del af avlerkulturen, og nye fremavlede varieteter selekteret for andre egenskaber end de rent produktive er også en del af den samlede biologiske mangfoldighed.

Udvalgets vigtigste opgaver bliver således:
- at fremme at dyrene (og planterne) holdes i de omgivelser og under de forhold hvor de har udviklet deres særlige egenskaber. Så racerne (og sorterne) eksempelvis ikke ved ændret selektion fjernes grundlæggende fra deres oprindelige egenskaber, eller gennem medicamentel beskyttelse fortaber deres naturlige modstandskraft.

- at foretage en løbende overvågning af at lovgivning, regler, samfundsudvikling, avler trends mv. ikke kommer til at spille negativt ind på den biologiske mangfoldighed og den tilhørende kulturelle mangfoldighed.

- støtte initiativer der fremmer oplysning, information, formidling og netværksdannelse

Udvalget bør aktivt opsøge og skabe kontakter til både organiserede og uorganiserede avlere, foreninger og sammenslutninger med tilknytning til de områder udvalget kommisorium omfatter. Disse kontakters form og karakter bør tage udgangspunkt i græsrøddernes virkelighed, ikke i embedsværkets normale arbejdsformer. Udvalget bør mere opfatte sin funktion i forhold til avlerne som inspirerende og rådgivende end kontrollerende og besluttende. De aktive græsrødders selvforvaltning må i videst mulig omfang styrkes.

Udvalget første opgave bør være udarbejde en regelsanering på de ovennævnte områder i en åben dialog med alle interesserede græsrødder.

Udvalgets sammensætning foreslås således:
1 medlem (formand) med etnologisk baggrund og en bred faglig viden indenfor folkekultur, almuekultur o.lign.

1 medlem med en bred faglig viden indenfor miljø og biodiversitet

1 medlem med bred faglig viden om husdyrs historie, avl og genetik

1 medlem med bred faglig viden om kulturplanters historie, avl og genetik

De sidste 2 medlemmer foreslås udpeget af KVL. For alle medlemmer bør gælde at de udpegede medlemmer ikke i deres daglige arbejde har nær tilknytning til det moderne produktive landbrug og den dertil knyttede forskning.

Repræsentanter for græsrødder
Når en generel regelsanering er gennemført, og en bredere forståelse af hvad bevarelse af biologisk mangfoldighed omfatter, bør det overvejes om der er behov for at udvide udvalget med 3 repræsentanter for græsrødderne.
Da demokratiet i mange af de berørte foreninger allerede internt er temmelig indirekte, og bevaring ikke altid er foreningernes primære sigte, selvom de har bevaringsværdige racer i deres varetægt foreslås følgende model for udpegelse af græsrodsrepræsentanter, der bør udpeges for et begrænset antal år ad gangen (f.eks. 3 - 5):

Alle såvel foreninger, sammenslutninger som enkeltpersoner, der på en eller anden måde deltager og er engageret i bevarelse af biologisk og kulturel mangfoldighed, kan indstille kandidater.
Blandt de indstillede kandidater udpeger det permanente udvalg 3 personer under hensyn til at de tilsammen vil kunne repræsenterer græsrødderne bredt: de forskellige dyregrupper; planter, de organiserede raceforeninger, den uorganisede almueavlerkultur, mv.

Afgrænsning mellem udvalgene
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart indlysende hvilket af de nye genressourceudvalg en race skal høre ind under det gælder f.eks. Landracesvin anno 1970, SDM, og RDM.
Afgrænsning mellem det landbrugs og produktionsorienterede genressourceudvalg og udvalget for bevarelse af biologisk og kulturel mangfoldighed må finde sted ved en konkret vurdering af de enkelte racers muligheder og avlernes interesser.

Bilag:
Baggrunden for disse forslag er uddybet i:

1) Centerets svar til Den Internationale Evaluering og bilagene hertil:

http://www.biodiverse.dk/aktuel/svar.htm
 

2) Høringssvar om Danmarks strategi for bæredygtig udvikling:

http://www.biodiverse.dk/aktuel/mst.htm

Desuden vedlægges relevante numre af Centerets nyhedsbrev Loci
 

Med venlig hilsen
 
 

Heine Refsing, Center for Bio-diversitet