Center for Bio-diversitet

tang og tare
 
  Forsiden    Om os   Downloads   Tidsskrift   Litteratur   Husdyr   Kulturplanter   Biodiversitet generelt 
   
 

Tang - de oversete grøntsager fra havet

tanghost


Tang som gødning


Tang har historisk haft nogen anvendelse i Danmark; men meget mindre end mange andre steder i verden. Hvor tang har været på menuen til menneskeføde i århundreder.
I Danmark har den især været brugt på markerne og i køkkenhaverne, som gødning. Desuden som tækkemateriale på hustage og som materiale til diger og gærder.

Brugen af tang som gødning giver god mening, for tangen har højt proteinindhold og tilfører derfor kvælstof efterhånden som den nedbrydes.
Mineralindholdet er 10-100 gange højere end landplanter, og frem for alt indholder tangen alle spormineraler, som er frit tilgængelige i havvandet. Mange af spormineralerne er en mangelvare i landbrugsjord; men de dyrkede planter trives bedre når de tilføres. Det samme gør de dyr og planter der spiser afgrøderne.

Forsøg har vist at selv små mængder tang som gødning øger udbyttet og planternes modstandskraft.
Planterne behøve kun ganske små mængder af sporstofferne, men når de er tilstede i jorden er effekten forbavsende stor.

Hvis man selv samler tang ved stranden, er det en fordel, at samle det, der har ligget noget tid og er skyllet rent for salt af regnen og er tørret lidt. Så det fylder og vejer mindre. Samler man frisk tang er det bedst at skylle det inden det blandes i komposten eller lægges ud på jorden. Mange typer tang, som blæretang nedbrydes meget langsomt i komposten eller i jorden; men næringsstofferne frigøres langsomt men sikkert til jorden.
Skal man bruge et hurtigvirkende tilskud af spormineralerne, kan man lægge tangen i en balje vand og tilsætte lidt havemuld og hønsemøg og lade de gære til det ikke længere skummer. Udtrækket skal fortyndes med 10-20 gange vand, og det lugter endnu værre end brændenældevand, som de fleste økologiske og biodynamiske haveejere kender.
Er man sart eller har sarte naboer, findes der koncentreret tangudtræk på flaske eller dunk på markedet.

Man bør selvfølgelig ikke samle tang i områder, der er kendt for meget kemisk forurening fra industri. Forurening med næringsstoffer er knap så problematisk.




Broendegaard_om_Tang
V.J. Brøndegaard beskriver i værket Folk og Flora de historiske anvendelser af tang i Danmark.

Kapitlet om tang er digitaliseret til en lille pdf, som kan downloades her:

Klik HER

facebook

"Tang og Tare - som vitaminkilde" nu E-bog

Tang_og_Tare_1944.jpg 
Allerede i 1944 beskrev norske tang-pioner Marte Steinsvik tangs potentiale, som en norsk naturressourse, med mange anvendelsesmuligheder. Både som fødevare, til husdyr, som gødning og i industrien.

Dengang var hun inspireret af manglen på mange ting forårsaget af krigen. Men man må sige hun var forudseende - Idag høstes der årligt 160.000 tons palmetang og 30.000 tons buletang.

Den gamle bog er et historisk klenodie; men oplysningerne er nyttige den dag idag.


Bogen kan downloades helt gratis HER





Tang i madlavning

Tang som fødevare har ikke lange traditioner i Danmark eller Europa. I gamle dage har tang været spist i knappe tider i Irland og Island; men det har mere været af nød end af lyst. Lige omvendt har man brugt tang i Asien i århundreder, og set tang som en grøntsag på linie med dyrkede grøntsager.
Den voksende interesse for Japansk mad har gradvist skabt interesse for vores egne lokale tang-arters anvendelsesmulighed.






Tang Thorkil

Thorkil Degn Johansson, med det selvvalgte tilnavn  "Tang Thorkil"  er den første tang pioner i Danmark, og har forsket i og skrevet om alle tangens positive muligheder både i mad, gødning, og mineraltilskud. Du kan downloade nogle af hans bøger her på siden.

 

 
forside
Tang Thorkil´s billedbog 1  af Thorkil Degn Johansson

Inspiration til tang i maden.

Thorkil deler ud af sin viden om anvendelse af de mange typer tang, der kan findes i naturen.

Ganske gratis og meget sundt.

En billedbog til inspiration.

En samling billeder af hjemmelavet hverdagsmad. Det er ikke en kogebog, men en billedbog til illustration af, hvordan vi kan anvende de forskellige tangtyper i vores madlavning.


Center for Biodiversitet, 2024. 118 sider.



 Download HER








forside

Tang Thorkil´s billedbog 2

af Thorkil Degn Johansson

Mere inspiration til tang i maden.

Thorkil fortsætter hvor bind 1 stopper og deler endnu mere af sin viden om anvendelses muligheder for de mange typer tang, der kan findes i naturen. Ganske gratis og meget sundt.

En billedbog til inspiration.

En samling billeder af hjemmelavet hverdagsmad. Det er ikke en kogebog, men en billedbog til illustration af, hvordan vi kan anvende de forskellige tangtyper i vores madlavning.

Center for Biodiversitet, 2024. 114 sider.

 Download HER

















Tang som kosttilskud

Tang har i årtier været et populært kosttilskud, solgt Kelp-tabletter eller tangpulver. Med god grund for tangen indeholder alle de spormineraler dyrkede afgrøder mangler, fordi jorden gødes med makronæringsstofferne og nogle få flere, der giver misvækst hvis de mangler i jorden.

tangpulver
Tang e
r en naturlig kilde til et alsidigt organisk mineraltilskud. Hvis man ikke er så meget til tanghøst ude i koldt havvand og gourmet retter i hverdagen er et drys tangpulver en god måde at få spormineralerne i sin daglige kost.


Natur-drogeriet har solgt tangpiller og tangmel siden 1945. Idag kan man finde et større udvalg af tang-salt, tangpesto og meget mere, foruden asiatiske tang typer i tørret form til asiatisk inspireret madlavning.








  

 A to Z Seaweed Nutrion Facts

OceanVegetables har udgivet en lille E-bog om tangs næringsindhold, som når ned i alle detaljer:


"A to Z Seaweed Nutrion Facts"

download den gratís  Klik HER





PFAS i tang ?


PFAS forureningen i havet har betydet af nogle fisk har opmagasineret høje koncentrationer af PFAS, og der er målt usædvanlig høje koncentrationer i havskum.
Heldigvis er tang allernederst i fødekæden og har dermed ikke den samme mulighed for at ophobe høje koncentrationer som rovfisk der spiser en masse småfisk som har spist en masse endnu mindre fisk, som har spist  store mænder alger og småorganismer.

Slagelse kommune har målt indholdet i opskyllet tang og fundet at indholdet er langt fra alarmerende
"Undersøgelsen af tangen viser, at den prøve, som har den højeste koncentration af PFAS, indeholder 2,1 mikrogram PFAS pr. kg. tørstof, hvilket er næsten fem gange mindre end jordkvalitetskriteriet på 10 mikrogram PFAS pr. kg. tørstof."

https://www.slagelse.dk/da/nyheder/lavt-niveau-af-pfas-udgoer-ikke-risiko/


Det høje PFASindhold i havskum er endnu en god grund til at vælge tang der er skyllet efter af regnen eller selv skylle det inden brug - bare for en sikkerhedsskyld.


Tungmetaller i tang

En anden bekymring er indholdet af tungmetaller i tang. Igen er det en fordel at bruge ting nederst i fødekæden, og tang har generelt ikke høje værdier af tungmetaller. Undtagen nogle enkelte arter.

Til spisebrug skal tangen høstes frisk, dvs. plukkes ude i vandet. Det opskyllede er kun egnet som gødning. Fødevarestyrelsen har en side med gode råd om tang som madvare:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/kemi-i-maden/mad-med-uoensket-kemi/tang

Institution för livsmedelsteknik Lunds Universitet har undersøgt indholdet af Kadmium i svensk tang, og konkluderer at indholdet generelt holder sig på et sikkert niveau. Men indholdet varierer efter art og lokalitet. Download rapporten fra Lunds Universitet:  Klik HER

Man bør selvfølgelig ikke samle tang i områder der er kendt for meget kemisk forurening fra industri. Forurening med næringsstoffer er knap så problematisk.


Se flere artikler om sjældne nytteplanter
         

 
bannerbanner



 
 
Tilbage til forsiden  




Clicky

© Center for Bio-diversitet.  Denne side er senest revideret dec. 2024.

Centerets websider redigeres af Heine Refsing