Center for Bio-diversitet |
Farvel til den gamle Herthahundaf P. B. Skov . En nekrolog over Herthapointeren Igennem den senere tid har der været stor politisk
diskussion om, hvordan vort samfund på bedst mulig
måde kan bevare husdyrracer, som vi opfatter som
værende af nationalhistorisk værdi. Som det er tilfældet med andre husdyr ændres folks interesse for sådanne hunde naturligt nok over tid. Det skete også for Herthapointeren. Men en nærliggende årsag hertil kunne måske også være, at hundeavlen allerede på daværende tidspunkt var præget af interessekonflikter af forskellig art i DKK. Uanset hvilken holdning man kan have hertil, var
resultatet heraf uomtvisteligt. DKK udviste i starten af 70'erne en sand moral og
bevaringsinteresse for denne race. Det skete i DKK's
Udvalg for Bevarelse af Nationale Racer, som på
dette tidspunkt blev ledet af Jytte Weiss, der havde et
meget stort hjerte for at sikre bevaring af vore nationale
hunderacer. 30 års kamp I disse små 30 år har der været
ført en utrættelig kamp for at bevare denne
hund. Men nu har Jytte Weiss, der er den førende
opdrætter, strakt gevær og opgivet at
videreføre arbejdet. Hvorfor er det så gået sådan for denne elegante jagthund? Det er selvfølgelig det sværeste spørgsmål at besvare, især fordi modstanderne af racen, nemlig DKK og Dansk Pointer Klub, alene henholder sig til, at de mener der blot er tale om en farvevariant af den Engelske Pointer. De negligerer endvidere det faktum, at racen i to omgange har været godkendt som selvstændig race i DKK. Ej heller har udsagn om racens selvstændighed fra forskellige eksperter indenfor husdyrgenetik kunnet rokke ved modstandernes opfattelse. En undersøgelse på Sveriges Lantbruksuniversitet af blodplasmaproteiner viser efter min opfattelse, at Hertha hunde og danske Engelske Pointere har en markant forskel på flere af de undersøgte blodplasmaproteiner. Dette endda tiltrods for at Herthaen har væres brugt i Engelsk Pointeravl i Danmark helt op til undersøgelsestidspunktet. Men heller ikke denne test har fået DKK og Dansk Pointerklub til at betvivle deres egen opfattelse. Med baggrund i ovenstående må det derfor siges, at arbejdet for denne races selvstændighed og bevarelse har været præget af DKK's og Dansk Pointer Klubs manglende interesse i at bevare en selvstændig nationalhistorisk jagthund. Denne “lille” sag blot for at erindre om, hvor vigtigt det er, at arbejdet med at bevare vore nationale husdyrracer får den opbakning, der skal til, for at almindelige mennesker og interesseorganisationer, som jo skal være det bærende element i bevaringsarbejdet, får den nødvendige politiske bevågenhed. Til minde om en prægtig og vidunderlig jagthunderace, der nu ser sit endeligt i møde på grund af mange års strid, interesser og politiserende debat. Æret være dens minde! (Artiklen er tidligere trykt i: Loci - nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet nr. 3 sommer 2002) |
Læs
også: Den danske Spidshund af Susanne Kringelum - (Nyhedsbrev fra Center for Biodiversitet nr. 1 1999) - Læs her Spidshunde anses for at være en af de mest "primitive" eller oprindelige tamhundetyper. Den danske variant af spidshundene er en lille smuk og kærlig hund, der forener sit dekorative udseende med naturlige og robuste egenskaber, som man finder det hos "primitive" racer. |
© Center for Bio-diversitet. Denne side er senest revideret aug. 2002. Centerets websider redigeres af Heine Refsing |