Høns er faktisk
beskyttet af en FN-konvention !
af Heine Refsing, Center for
Bio-diversitet
Det er 10 år siden
Riokonventionen om biologisk mangfoldighed blev
underskrevet af en masse lande - blandt andet
Danmark.
Alligevel er der endnu ikke mange af os, der avler
gammeldags racer, som har bemærket konventionen. Det
skyldes nok primært at de danske lovgivere endnu
ikke er begyndt at tage konventionen alvorligt i det
praktiske lovgivnings-arbejde.
Kort fortalt skal konventionen stoppe tilbagegangen i
biologisk mangfoldighed, dvs. rigdommen af vilde dyr og
planter; men også rigdommen af tamme dyreracer og
planter - altså blandt andet de mange forskellige
fjerkræracer, som medlemmer af DFFR bevarer.
Ønsket om at der ikke skal forsvinde flere racer
har flere grunde:
1) Racernes betydning for fremtidens
fødevaresikkerhed - måske har de gener, der
gør dem modstandsdygtige mod sygdomme, vi endnu
ikke kender, osv.
2) Racernes kulturelle og religiøse betydning i de
lokale samfund - både avl, udstilling og
foreningsaktiviteter omkring racefjerkræ er
kulturelle aktiviteter. (Det religiøse aspekt er
måske ikke så aktuelt i Danmark - selvom en
UFO, der lander, og ser os gøre høns klar
til udstilling, måske ville opfatte det som noget
kultisk?)
Også dyrenes betydning for sociale aktiviteter og
underholdning nævnes i FNs vejledninger for
bevarelse af husdyr.
I konventionen lyder det bl.a. sådan:
“man skal respektere,
beskytte og bevare viden og praksis, der findes hos
lokale samfund, med en traditionel levevis, som har
betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed"
(artikel 8 j).
Høns i baghaven hvad
enten de er racerene eller ej, hvad enten de udstilles
eller ej og hvad enten de er Danske Landhøns eller
en anden race er en del af traditionel levevis i Danmark,
og selvom “galeregler” for haner og andre indgreb
forsøger at fortrænge os, er der stadig
ganske mange både indenfor og uden for DFFR, der
holder høns, på den måde som vi
danskere har gjort det i århundreder - en lille flok
der leverer æg, kød, hyggeligt familieliv,
gode markedoplevelser, fornøjeligt samvær i
fjerkræklubben, samt flotte
fjerkræudstillinger. Både vores levevis
og vores høns er faktisk beskyttet af en
FN-konvention, lovgiverne har bare ikke opdaget det endnu!
Lovgivning ude af takt
De regler mindre hønsehold er underlagt, er ude af
trit med virkeligheden og de forpligtigelser
Riokonventionen pålægger Danmark.
At småhold af dyr stadig er underlagt de samme
veterinær og miljø regler som det store
effektive landbrug, er et levn fra den tid hvor man stadig
kunne få “æggemanden” til at hente
æggene fra de 20 Minorkahøns i baghaven og
mejeriet til at hente mælken fra en enlige
Maren-malkeko, hvorefter disse produkter indgik i den
danske landbrugseksport.
Sådan er det ikke i dag og risikoen for at smitte
spredes fra vore små hobbybesætninger til den
moderne fjerkræindustri er forsvindende lille i
forhold til risikoen fra vilde fugle. Faktisk er risikoen
den anden vej større, industridyrenes
sundhedstilstand er nemlig dårligere fordi de er
stuvet sammen som sild i tønder.
De følgende udsnit af
konventionen siger noget af det landene skal gøre:
"udvikle eller bevare lovgivning og/eller andre
regulerende virkemidler til at beskytte truede arter og
populationer"
"integrere hensynet til bevaring og bæredygtig
udnyttelse af de biologiske ressourcer i deres
beslutningsprocesser"
"beskytte og fremme
sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske
ressourcer i overensstemmelse med den traditionelle
kultur, når denne er forenelig med hensynet til
bevaring eller bæredygtig udnyttelse"
(artikel 10 a, b og c)
Med andre ord: man skal
gøre det nemt og attraktivt at have dyrene, og
sanere regler bort der gør det unødigt
svært!
De nuværende krav om
registrering af salg er et eksempel på regler, der
gør det unødigt svært at udveksle dyr
med andre avlere og få nye avlere i tale; resultatet
er at nye potentielle avlere vælger Isa Brown og
lignende - hvilket er det stik modsatte af bevarelse af
biologisk mangfoldighed. At vi så tildels kan
overleve, fordi reglerne ikke bliver håndhævet
og er nemme at omgå er udmærket - men ikke
godt nok! Vi skal jo ikke gå og føle os som
sortseere når Riokonventionen forpligtiger til at
beskytte og fremme vores avl!
Salmonella reglerne, der betyder, at man reelt ikke
må sælge æg fra racehøns udruget
af deres egne mødre er ligeledes et eksempel
på regler, der virker stik mod Riokonventionens
ånd - og ægsalg til venner og naboer fra
småflokke på 50-75 høner er altså
ikke nogen risiko mod fødevaresikkerheden
(medmindre der er tale om “brugte industrihøns”,
der har levet deres første 52 uger i en
kæmpehal stuvet sammen med tusindvis af
lidelsesfæller).
Disse regler er ironisk nok kommet til siden vi underskrev
Riokonventionen i 1992!
Nedslagtning af raske dyr ved
sygdomsudbrud i flokken eller i nabolaget er et eksempel
på en gammel regel, der burde fjernes, fordi
småhold af fjerkræ ikke længere er en
del af landbruget.
En af de vigtigste egenskaber, man forventer at bevare i
de gammeldags racer, er netop genetisk betinget
modstandskraft mod sygdomme og den bevares netop ved at
avle videre med de individer, der ikke bliver syge ved
smitte.
Fremgangsmåden er desuden urimelig overfor folk, der
har et andet forhold til deres dyr end industriavleren,
som ikke har noget imod at få destrueret sine
høns mod en økonomisk kompensation, og hvor
der jo heller ikke går nogen unike dyr tabt.
Ingen af de fjerkræsygdomme, som man
nedslagter mod udgør nogen trussel mod mennesker,
og derfor ville en løsning som var bedre i
overensstemmelse med Riokonventionens ånd være
at tilbyde folk med hobbyhold gratis vaccination for at
beskytte deres dyr og stoppe spredningen, hvis der er
sygdomsudbrud f.eks. i en industriflok i nabolaget. Det
ville også fjerne et incitament til at gemme sine
høns i tilfælde af sygdomsudbrud.
Vi har i en årrække
haft et såkaldt genressourceudvalg, der skulle tage
sig af Riokonventionen hvad angår de tamme dyr.
Effekten kan være svær at få øje
på, når der i de samme år er blevet lagt
nye hindringer ud for almindelige menneskers ret til at
avle dyr, der hvor de bor. Genressourceudvalget skal
derfor omstruktureres, og Fødevareministeren har
spurgt forskellige foreninger mv. til råds i den
forbindelse. Center for Bio-diversitet har udarbejdet et
forslag til ministeren - en model der skal:
- gavne flest
mulig racer og sorter
- gøre det tiltrækkende for
flest mulig mennesker at have alle slags dyr og planter
- gavne småavlere, hobbyavlere,
fritidsbrug.
Hele forslaget til ministeren
kan ses her
(Artiklen er tidligere trykt i: Racefjerkræ nr. 7 juli
2002) |