Center for Bio-diversitet

Danske Landhøns
 
  Forsiden    Om os   Kampagne   Tidsskrift   Litteratur   Husdyr   Kulturplanter   Biodiversitet generelt 
   
 

Seombadi - friskt grønt om vinteren

 seombadi blomst
Friskt grønt er en mangelvare i en dansk have om vinteren. En meget hårdfør flerårig plante fra Ullung-do, en lille vulkanø mellem Korea og Japan trives i danske vintre.

Seombadi er plantens koreanske navn (Dystaenia Takesimana), den har ikke noget dansk navn.  Seombadi er dog heller ikke så underligt, at man behøver brække tungen på det.

Planter er utrolig produktiv under kølige forhold, og vokser lidt så snart det ikke er frost. Seombadi kan høstes 3-4 gange årligt.
Udbyttet fra 3 meter række af planterne er normalt Ca. 20 kg, men nogle år over 30 kg. Den har et proteinindhold som lucerne, men bedre udnyttelsesgrad fordi den er lettere fordøjelig.


Anvendelse

Toppen holder sig grøn og frisk gennem hele vinteren ligesom grønkål og kan høstes til foder for husdyr som høns og kaniner i en periode hvor, der ikke er meget andet grønt.
De friske unge skud starter allerede i februar eller marts og er sprøde og saftige og kan bruges i madlavning. Planten har en mild selleriagtig duft og smag.

Koreanske forsøg har vist at ekstrat af planterne har antiinflamatorisk virkning og bla. kan hæmme den bakterie der ofte fremkalder mavesår.


De danske planter

Planter, der etableres i et nyt klima, vil altid skulle tilpasse sig de nye forhold. Danmark har nok lidt koldere klima end Ullung-do; men da planten trives i den kolde sæson i sin hjemegn, trives den generelt også godt her.  Der var dog et stort frafald de første år, hvor planterne måtte igennem en hård test med både tungere jordtype end de foretrækker og danske vintre.  De fleste kunne overleve danske vintre; men tydeligt at nogle klarede det bedre end andre, og kun de bedste blev udvalgt.

De overlevende planter står alle flot grønne om vinteren. Kommer der  meget frost falder toppen sammen; men den rejser sig imponerende igen, når det bliver mildere, hvis det ikke er for lang en periode.

 





facebook

Seombadi til husdyr

Seombadi i hønsegårdSeombadi og kaninSeombadi_15.marts


Seombadi i madlavning

Seombadi flutes



Seombadi martsDyrkning af Seombadi

Trods plantens mange gode egenskaber har den ikke fået en stor udbreddelse. Det skyldes at Seombadi ikke egner sig til stordrift.

Formering med frø er vanskelig, de spirer langsomt,og de små planter har ikke meget vækst den første lange tid. Formering med aflæggere giver hurtigt store kraftige planter; men det er en omstændelig og kostbar metode, hvis det er store arealer.

Til mindre skala hos traditionelle familiebrug i Korea eller danske selvforsynere er den derimod perfekt, og kræver ikke meget pasning når først den er etableret.




Frø  og planter


Fra Center for Biodiversitets danske planter opformeres aflæggere / frø, der udbydes som et medlemstilbud hvert år  ( kun for betalende støttemedlemmer ).

Som støttemedlem er du med til at fremme viden om og udbredelsen af biologisk mangfoldighed i nytteplanter og husdyr.



bog
Loci nr 1 2016 - temanr. om Seombadi: oprindelse, dyrkning og anvendelse.

 

Light udgave kan downloades, fuld sendes version for støttemedlemmer af Center for Biodiversitet
       


Se mere


Litteratur om Seombadi


Af M. Pfosser mfl.: Evolution of Dystaenia takesimana (Apiaceae), endemic to Ullung Island, Korea.

Seong, Yang Jong: ”Seombadi : a new fodder crop from Korea” in Extension bulletin, Food and Fertilizer Technology Center; 95 Taipei. 1977

P.J. Han & K.S. Chung: ”Studies of Sombadi (Dystaenia Takesimana N.) as human food” Seoul1976. - Download PDF her.

Young-Je Cho mfl.: ”Antioxidant Activities and Antimicrobial Activity against Helicobacter pylori of Extracts from Dystaenia takesimana Kitagawa” Seoul. 2011


         


Se flere artikler om sjældne nytteplanter

         

 
bannerbanner



 
 
Tilbage til forsiden  



© Center for Bio-diversitet.  Denne side er senest revideret jan. 2018.

Centerets websider redigeres af Heine Refsing