Center for Bio-diversitet

GRU - fantasternes legeplads ?

Statens Genressourceudvalg kommer nok aldrig ud af det selvskabte tomrum. Det nye koncept med håndplukkede repræsentanter for græsrødderne har snart fungeret i den første 4 årige “valg” periode.
Men det nye koncept har om muligt vist sig endnu mere umuligt end det gamle elitære ekspert udvalg.
Ekspertise på husdyrenes in-situmiljø nemlig den folkelige avlerkultur har udvalget altid manglet. Forsøget med avlerrepræsentanter har mere end rigeligt vist hvordan embedsværkets drevne taktikere nemt kan køre så meget rundt med borgerrepræsentanter, at de endda arbejder stik mod deres oprindelige intentioner. Der har været ikke så lidt Jeppe i Baronens seng over flere af de arme avlere i udvalget. Men også en god del nepotistisk lobbyarbejde for sit eget baglands snævre særinteresser. Det ypperste nogle af avlerrepræsentanterne har præsteret er at udeblive fra møderne i den tro, at når man står som fraværende, er man ikke medansvarlig for de beslutninger der træffes - men det er naturligvis verdens dårligste undskyldning, som medlem af et udvalg under Staten er man medansvarlig, medmindre man får en indsigelse ført til referat. Netop i denne sammenhæng er udtrykket “tier man så samtykker man” fuldt ud juridisk gyldigt.
Den største tjeneste avlerrepræsentanterne kan gøre bevaringsarbejdet og de almindelige små avlere af gamle racer ville være at træde ud af udvalget. Så GRU mister sin legitimitet og kejserens nye klæder træder klart frem for alle.
 
GRUs mange visionære arbejdsplaner og rapporter er helt løsrevet fra den virkelige verden - mens avlerne opgiver, har udvalget brugt sine seneste 4 år på at drøfte luftkasteller såsom nicheproduktion, som for det første er en dødfødt ide og for det andet ville lægge sådan et selektionspres på de gamle racer at deres genetik snart ville minde så meget om almindelige moderne racer, at det hele kunne være et fedt.
I det seneste referat fra GRUs åbenbart meget underholdende møder citeres Morten Kargo  for at man ikke engang behøver et rent nicheprodukt fra gamle racer:

“For markedsføringen kan det være tilstrækkeligt at kunne garantere at 5-10% af mælken i en karton stammer fra gamle danske husdyr”

Det næste bliver jo nok at man lægger 1-2 økologiske æg i bakker med 15 æg og “markedsfører” det - Så kan lille Peter ved morgenbordet jo udbrydde: “Mor, mor jeg har fået det økologiske æg - se blommen er helt bleg!”

Man kan ikke klage over GRUs underholdningsværdi. Men officielt er udvalget jo alvorligt ment, det sender i fuldt alvor rapporter til FAO, der opfattter Danmark, som et foregangsland for bevaringen. Mortens Mælk nævnes nok ikke i rapporterne - trods alt - og så fremstår det jo ret så rosenrødt.
Morten Kargo og alle de andre offentlige medlemmer af udvalget er højtuddannede mennesker, der får en rigtig god løn i deres respektive offentlig institutioner. Bevaringsområdets bevillinger er ikke store, men pengene og energien kunne dog gøre gavn, hvis man fokuserede på de virkelige problemer.
Morten Kargo er forsker ansat ved Århus Universitet / Foulum, han har en Ph.D grad i ”Stokastisk simulering af avlsplaner for malkekvæg”.
 
Men skal skatteyderkroner virkelig bruges til at udvalgets medlemmer simulerer et bevaringsprojekt og morer sig med løsslupne luftkasteller?

Leder i Loci nr. 3 sommer 2007