Center for Bio-diversitet

Den Danske Tumling

Preben Riggelsen, som er formand for Dansk Flyvedueklub, og har haft Gamle Danske Tumlinger i over 30 år, fortæller her om den danske nationaldue.
 
Vi er idag omkring 15 avlere, der prøver at bevare den Gamle Danske Tumling som en slags "Danefæ". For at undgå forveksling med den moderne danske due, som er en udstillingsdue, kalder vi den i Flyvedueklubben for den Gamle Danske Tumling (G.D.T.).
Det vi lægger vægt på ved den G.D.T. er først og fremmest duens flyveevne og flyvestil, derefter skæver vi til den første standardbeskrivelse, som blev lavet i 1910.

Min interesse for duer fik jeg, da jeg var ganske ung, allerede fra jeg var 5 år, besøgte jeg næsten hver dag vores nabo. Han var ungkarl og boede hjemme hos sin far og mor på et nedlagt mejeri, han hedder Niels Chr. Ravn. Hos ham var der søer, grise, høns, kaniner - og duer. Det var hos ham, jeg første gang så de små røde og gule duer, som var eminente flyvere og som kunne lave baglæns kolbøtter i luften.
Da hans stamme var begyndt at mangle blodfornyelse, lavede han forskellige krydsningsforsøg. Men i 1960 fik han kontakt med en Rasmussen i Hjørring hvorfra han fik tilsendt nogle gammeldags danske tumlinger. Det var røde og gule hunner og enkelte røde hanner, - gule hanner var yderst sjældne.
Der gik nogle år med at overtale mine forældre til, at jeg måtte få mine egne duer. Men i 1964 hvor jeg var 10 år gammel fik jeg endelig lov, og mine duer skulle selvfølgelig være de små røde fra Niels Chr..
Siden har der altid været mindst 10 par røde og gule G.D.T. på mit dueslag.
I bladet Raceduen læste jeg gennem årene om mange forskellige due racer; men der var aldrig noget om min yndlingsdue. Men i april 1977 begyndte der endelig at ske noget. Kai R. Dahl skrev en artikel om de tyske kolbøtteskader og om hvordan de lignede vores gamle danske tumling, som man regnede med var uddød for længst. I maj skrev Dahl så en artikel om den Danske Tumlings historie, og om hvordan den engang kunne slå kolbøtter og flyve jageflyvning. Ved den lejlighed efterlyste han opdrættere af udstillings duer, hvis duer endnu kunne deres forfædres flyvekunster. Derefter blev der igen stille om duer, som kunne tumle, og jeg kendte ingen andre der havde duer som kunne flyve og slå kolbøtter. Af samme grund vidste jeg heller ikke noget om træning af flyveduer.
Mine duer blev bare lukket ud om morgenen, og der blev lukket for indflyvningen om aftenen igen, når jeg havde fodret. Hvis jeg skulle se kolbøtter, måtte jeg betragte duerne når de engang imellem fløj rundt om vores hus.
Først i 1981 var der igen nogle der efterlyste "flyveduer". Jeg var ikke sen til at melde mig med de gammeldags Danske Tumlinger, og i 1982 udkom den første opdrætterliste med opdrættere af flyveduer. Listen indeholdt ikke mindre end 38 navne, heraf holdt 11 G.D.T.
Jeg fik nu byttet duer med andre opdrættere, og endelig begyndte der at ske noget indenfor flyveduesporten, og vi modtog mange gode artikler om træning af flyveduer og meget andet. Det viste sig at den G.D.T. stadig fandtes spredt rundt om i landet i små grupper, og det vigtigste - de kunne stadig flyve som en gammeldags tumling.
Det viste sig at mine egne duer også havde flyveevnen i behold, de skulle bare trænes på den rigtige måde for at vise  deres evner fuldt ud.

Sådan tumler en tumling
Efter min erfaring får man en perfekt flok G.D.T., når man starter med at sortere alle de duer fra, der ikke har flyvelysten, er soloflyvere, eller tumler så meget, at de ikke kan følge med flokken. De resterende duer skal så helst flyve i en flok på 10 - 12 duer, hvorefter de ikke må flyve sammen med andre racer. De bedste flyveopvisninger opnås ved at flyve hver anden eller tredie dag.
Man vil så opdage at G.D.T. er en perfekt flokflyver, som flyver i meget tæt formation. Den kan flyve i alle flyvehøjder, og flyver i al slags vejr.
Når barometeret står på 1020 millibar, og der er perfekt højtflyvevejr med klar himmel og enkelte drivende skyer. Da har den G.D.T en speciel flyvestil jeg endnu ikke har set hos andre racer:
Når flokken er i øverste eller mellemste flyvehøjde, spredes flokken pludselig som på kommando over et stort område på himlen, hvorefter duerne giver soloopvisning. Nogle slår den ene kolbøtte efter den anden, andre laver haleridning over 20 - 30 meter, og nogle holder vingerne samlet over kroppen og lader sig falde nedefter. Mellem numrene kommer der høje vingesmæld.
Under opvisningen falder hele flokken ned mod dueslaget, og faldet kan være på flere hundrede meter. Pludselig standser opvisningen, og alle duerne samles igen i en tæt formation, hvorefter de igen skruer sig opefter. Er duerne i godt humør og god flyvetræning, kan opvisningen gentage sig 2 - 3 gange i løbet af den times tid duerne normalt flyver.
Det skal siges at den perfekte opvisning ikke er nogen hverdags begivenhed, der er mange forskellige forhold, som skal være iorden - hvis det sker 4 - 5 gange i løbet af en flyvesæson er jeg godt tilfreds.

Tumlingerne og rovfuglene
Den Gamle Danske Tumling har en egenskab der også ses hos Kilke og Budapestere.
Når flokken er i luften og der kommer en høg, gør G.D.T det modstatte af hvad mange andre duer gør. Flokken "angriber" høgen, og ´"pakker" denne inde midt i flokken, hvorefter den vilde jagt går. Høgen forsøger nu alle krumspring for at komme ud af flokken igen; men den G.D.T. er ikke nem at ryste af igen.
Når duerne mener, de har gjort høgen tilstrækkeligt irriteret flyver flokken som på kommando i en retning, og høgen får travlt med at komme i modsat retning - på udkig efter et lettere bytte.
Den Gamle Danske Tumling findes idag i følgende farver røde gule og sorte ensfarvede og skadetegnet i samme grundfarver, desuden findes nogle få brandede, hvidslagfjerede og andre varieteter. De bedste flyvere hos mig er de røde og gule ensfarvede.